23948sdkhjf

Brugte biler er en mangelvare

Dansk Bilbrancheråd har etableret en erfagruppe med fokus på bilhandel.
BILSALG Forhandlere af brugte biler er der i tusindvis af herhjemme, men i fremtiden svinder antallet nok en del. Årsagen er en akut mangel på brugte biler at handle med.
For at rette op på det svindende antal brugte biler, har Dansk Bilbrancheråd etableret en Bilhandels-erfagruppe, som indtil videre består af 15 medlemmer, hvoraf de otte er selvanmeldere.

Der er ifølge Dansk Bilbrancheråd flere grunde til, at der er blevet længere mellem de brugte biler. Dels har mange af de store bilhuse indført en ny politik for salget af brugte biler, som de tager i bytte, når de sælger nye, dels er registreringsafgiften blevet sat ned, hvilket indirekte har indflydelse på markedet for brugte biler.

Med hensyn til det politiske så vælger nogle af de store bilhuse i dag at sælge deres ibyttetagne biler på landets store bilauktioner, mens andre vælger at eksportere de brugte biler til udlandet. Også de store spillere på leasingmarkedet eksporterer frikørte leasingbiler til udlandet i stor stil.

- Eksporten af leasingbiler er attraktiv, fordi fortjenesten på de tilbagetagne leasingbiler i dag er større i udlandet end herhjemme, forklarer Finn Wæver, bilhandelskonsulent, Dansk Bilbrancheråd.
Nedsættelsen af registreringsafgiften har som nævnt også påvirket markedet, og samtidig er priserne på brugte biler i Tyskland steget.

Endelig støvsuger udenlandske opkøbere markedet herhjemme for brugte biler med jævne mellemrum.

Dansk Bilbrancheråds nye erfagruppe skal beskæftige sig med at skaffe biler både med og uden afgift fra for eksempel leasingselskaber og udlejningsfirmaer både herhjemme og i udlandet.
Gruppen vil også bruge intranettet på Dansk Bilbrancheråds hjemmeside til en form for byttebilskatalog
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125