Ankenævn er en retsinstans
Ankenævn for Biler fik i 2015 580 klager, hvoraf størsteparten blev efterlevet uden at inddrage domstolene.
2
Billeder
Juraklummen går på skift mellem juristerne hos henholdsvis AutoBranchen Danmark, Dansk Bilbrancheråd og Bilbranchen under DI. Klummerne er udtryk for skribentens egen holdning og deles ikke nødvendigvis af redaktionen.
I denne uge skrives klummen af Lars Ellegaard, advokat hos AutoBranchen Danmark.
Det viser, at der absolut har været og fortsat er et behov for ankenævnet, selvom antallet af indbragte klager (580 i 2015, red.) selvfølgelig er forsvindende lille sammenholdt med det store antal solgte biler samt ikke mindst de mange reparationer, som hver dag udføres på værkstederne. Heldigvis er det således kun et meget beskedent antal, der når et konfliktniveau, som kræver behandling ved ankenævnet og endnu færre, der ender ved domstolene.
Når jeg her fremhæver den problematik, er det fordi jeg synes, at man i hele branchen må betragte Ankenævn for Biler som den retsinstans, den vitterlig er, og at man må respektere de afgørelser, som bliver truffet.
Desværre hører jeg af og til om forhandlere eller reparatører, der stiller spørgsmål ved nævnets kompetence, og som ikke helt mener, at man kan regne med, hvad nævnet når frem til.
Det er selvfølgelig typisk indklagede, som ikke har fået medhold, og jeg vil tro at det samme kan gøre sig gældende på forbrugersiden.
Afgørelser efterleves
Imidlertid kan det også konstateres, at det kun er et ganske lille antal af afgørelserne, som ikke bliver efterlevet, ligesom det også kun er et yderst beskedent antal, som bliver ”anket” til domstolene.
Det fungerer jo således, at såfremt en af parterne ikke er tilfreds med afgørelsen, står det vedkommende frit for at indbringe den pågældende sag for domstolene, selvfølgelig med de omkostninger og den omkostningsrisiko, der vil være forbundet.
Igennem de adskillige år, hvor jeg har været en del af ankenævnet, er det meget få afgørelser, som er ført videre til domstolene, og endnu færre som er blevet omgjort.
Der kan typisk være to årsager til, at en sag bliver ført videre til domstolene, og den hyppigste af disse er, at en indklaget ”bare” ikke kan eller vil efterleve afgørelsen, uden at der egentlig ligger nogle dybere juridiske overvejelser bagved.
I mange tilfælde er det endda, fordi den indklagede ikke helt har forstået, at det er en juridisk afgørelse, som faktisk kan tvangsfuldbyrdes, hvis ikke den indklagede har meddelt, at vedkommende ikke vil være bundet af afgørelsen. I det tilfælde kan sagen anlægges ved domstolene.
Den anden årsag til at en sag lander ved domstolene, er typisk på grund af mere principielle juridiske overvejelser, hvor der kan have været uenighed mellem forhandler-/værkstedssiden og forbrugersiden i nævnet. Kendetegnende er det imidlertid, at afgørelserne typisk bliver stadfæstet, og at der kun i meget få tilfælde ændres på afgørelsen.
Juridisk korrekte afgørelser
Det kan kun betyde, at ankenævnets afgørelser er juridisk korrekte. Ellers ville der givetvis være væsentlig flere afgørelser, der blev anket. Det betyder også, at ankenævnets afgørelser er præcedensskabende. Det vil sige, at man kan støtte ret på afgørelserne, og ikke mindst at man kan lære af dem. Det gælder selvfølgelig både forbrugersiden og erhvervssiden, men det betyder også, at man ud fra den righoldige praksis, som efterhånden tegner sig, kan få et forholdsvis klart billede af nogle typesager.
Den praksis skulle gerne kunne danne grundlag for en rådgivning, som skulle resultere i færre klager til ankenævnet, og som skulle kunne begrænse konflikterne mellem sagernes parter.
Sager kan aldrig undgås
Selvfølgelig er der ikke to sager, der er fuldstændig ens, og det er også nok ønsketænkning at tro, at klager kan undgås. Det vil ikke blive tilfældet. Men kan de begrænses på baggrund af, at alle er blevet klogere, vil det være et godt skridt på vejen, ligesom det vil være godt for hele branchens image.
Ligeledes vil det være godt for branchens image, at man anerkender nævnets kompetente afgørelser ved enten at efterleve dem eller alternativt sørger for at indbringe dem for domstolene, hvis man ikke er enig. Man skal ikke blot undlade at efterleve afgørelserne, hvorefter virksomheden kommer i ”udhængsskabet” på www.bilklage.dk . Det er skadende for branchens image.
Som jeg skrev indledningsvis, så er Ankenævn for Biler en retsinstans. Afgørelserne og deres status viser i allerhøjeste grad, at det er tilfældet – selvom nævnet selvfølgelig ikke er ufejlbarligt. Det er domstolene heller ikke – derfor findes der ankeinstanser.
Endelig vil jeg som en brancheoplysning nævne, at i de behandlede sager i 2015 fik forbrugerne helt eller delvist medhold i 38,7 procent af sagerne.
