23948sdkhjf

Nellemann fortsætter generationsskifte

Jacob Nellemann får mere fremtrædende rolle i familiedynastiet, som han er udset til at overtage efter sin far, Jac Nellemann.
DIREKTIONSGANGEN Nellemann-koncernen har de sidste år gennemgået en modningsproces, der har ledt til at 4. generation i det familiedrevne selskab; Jacob Nellemann, kan overtage koncernen fra sin far, Jac Nellemann.

I den nye struktur og ejerskab bliver den nuværende bestyrelse ændret, således at Jac Nellemann genindtræder som formand sammen med sønnen Jacob Nellemann, Mogens Lyngsø og Lars Simper.

Det bliver dermed til et farvel til Claus Frisenberg Petersen og Thomas Sehested samt afgående formand Lars-Christian Brask.

De tre roses i en pressemeddelelse for at have ydet en stor og værdsat indsats gennem de sidste par år.

- Idet vi nu kan gennemføre generationsskiftet og konsolidere virksomheden med fokus på den fremtidige drift, skal der lyde en stor tak for den indsats og hjælp, der er blevet ydet af den afgående bestyrelse i Nellemann Holding AS, siger Jac Nellemann. Han suppleres af sønnen Jacob Nellemann:

- At gennemføre et generationsskifte er ikke altid en let opgave, der er mange interesser, der skal tilgodeses, samtidig med at der skal holdes fokus på at drive forretningen. Jeg har været rigtigt glad for den hjælp og støtte Lars-Christian Brask har ydet familien i gennem de år han har arbejdet for os. Lars-Christian og den øvrige bestyrelse har været gode sparringspartnere og facilitatorer for generationsskiftet, vi nu gennemfører. Det giver samtidig god mening, at der i de kommende år skabes et tæt samarbejde mellem mig og min far, så at en hurtig gennemførelse af generationsskiftet og optimal drift af virksomheden vægtes rigtigt. Derfor genindtræder Jac i bestyrelsen som formand samtidig med at jeg i tillæg til min rolle som CEO for koncernen indtræder i bestyrelsen sammen med to meget erfarne kapaciteter – Mogens Lyngsø, som i dag er direktør i vores datterselskab Kia Import Danmark AS og Lars Simper, som kommer med erfaring fra Semler Retail A/S.

Nellemann Koncernen, beskæftiger ca. 250 medarbejdere med både inden- og udenlandske aktiviteter inden for bilimport, bilsalg, og leasing. Koncernen har en årlig omsætning på godt 2 milliarder kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11