23948sdkhjf

Millioninvestering bag digitalt bookingsystem

Teamet bag autobutler.dk lancerer nu et nyt produkt, Generator, der er et bookingsystem, som hjælper autoværkstederne med at fastholde egne digitale kunder.
VÆRKSTEDSKUNDER Med en kapitaltilførsel på et større millionbeløb går virksomheden bag autobutler.dk nu ud med et selvstændigt digitalt booking- og kundehåndteringssystem. Under navnet Generator er produktet kommet ud i en testversion, som gøres tilgængelig for branchens 5600 bilværksteder til september.

Generator udvider værkstedets eget website med funktioner, hvor bilejerne kan booke tid eller få tilbud online. Samtidig vises brugerbedømmelser på værkstedets hjemmeside. Den enkle adgang til at bestille tid er en forudsætning i en digital hverdag, hvor 69 procent af danskerne bruger nettet til at finde værkstedsinformationer og 33 procent ville foretrække at booke uden for normal åbningstid, hvis de havde muligheden.

- Selv om vi kun har afprøvet en mindre udgave af softwaren, er det positivt at opleve, hvordan man kan øge indtjeningen via netbaserede værktøjer. Flere går nu direkte ind og bruger den internetbaserede løsning til at booke, få tilbud eller bedømme værkstedet online, forklarer produktchef Henrik Klarup. Han har samlet et team af eksperter, der bygger softwaren som et separat produkt, hvor kunder og data udelukkende tilhører det enkelte bilværksted.

Han håber at branchen er klar til at bakke op om initiativet og rækker derfor hånden ud til landets grossister, kæder og foreninger med en invitation til sammen at definere rammerne for den digitale udvikling og for at sikre, at produktet understøtter alle led i værdikæden.

Autobutler har testet produktet hos over 75 værksteder og får udelukkende positive tilbagemeldinger, fordi de nu har en nem måde at give tilbud til egne kunder via nettet.

Hold styr på opgaver via nettet

Generator er først og fremmest en hjælp til at at bilejerne selv kan bestille deres værkstedsbesøg, og fjerner dermed administrativt bøvl i en travl hverdag.

- Vi samler alle aftaler et sted, og lader teknologien stå for reservationer og den videre proces fra booking til afsluttet reparation. Desuden sørger systemet også for at samle tilladelse til, at værkstedet kan kontakte kunden fremadrettet med gode tilbud og serviceindkaldelser, fortæller Henrik Klarup.

Han peger på, at mange går glip af en kæmpe mulighed for at tiltrække og fastholde kunder, fordi der ikke er nogen bestillingsmulighed via en hjemmeside.

- Ved at flytte flere aktiviteter på nettet bliver det lettere at følge udviklingen med omfattende statistik og der bliver automatisk sendt sms og mails til kunden og vist brugerbedømmelser samtidig med at Generator kan integreres med eksisterende systemer.

Dårlige sider koster dyrt

Flere og flere danskere forventer at kunne foretage en aktiv handling, som at bestille tid online på en hjemmeside, og kravene vokset.

For eksempel vil over halvdelen slet ikke besøge en traditionel hjemmeside, hvis de ikke kan få adgang via deres smartphone. Af dem falder yderligere halvdelen fra, hvis der er problemer på websitet, påpeger autobutler.dk.

Håndterer opgaver via internettet

Generator er et booking- og kundestyringssystem, som gør det muligt at bestille tid til reparation eller service via værkstedets egen hjemmeside og gå i online dialog med mekanikerne.

Softwaren består i praksis af en stump kode, som man klipper ind på sit website. Herefter får mekanikerne adgang til systemet, der holder styr på bestillinger. Man kan bruge Generator som det primære redskab til at håndtere kunder eller integrere det med eksisterende brancheværktøjer.

Generator udspringer fra autobutler.dk, hvor man de sidste seks år har opbygget viden om bilejernes digitale adfærd. Men selve produktet etableres som selvstændig software, med separat hjemmeside og et selvstændigt udviklerteam. Det sker for at hjælpe mekanikere med at servicere egne kunder med digitale værktøjer.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094