23948sdkhjf

Beløn miljørigtige firmabiler

Elbilbranchen foreslår graduerede afgifter.
ELBILER Beskatningen af firmabiler bør miljøgradueres som i Holland, Norge, Tyskland og Sverige, siger branchechef Lærke Flader fra Dansk Elbil Alliance.

- Så ville man for alvor få gang i salget af elbiler. Der er et potentiale for elbiler hos bilister med fri bil, og det vil give store CO2-besparelser, fordi de har et stort kørselsforbrug, påpeger Lærke Flader.

I dag beskattes fri bil ens uanset energieffektivitet og udledning.

Lærke Flader lancerer forslaget i forbindelse med Klimarådets tre forslag angående elbiler.

Billigere batteri

Hun foretrækker en generel omlægning af bilafgifterne, der udskifter værdi med teknologi og kørselsforbrug. En sådan omlægning ville stille elbilen og andre miljøvenlige motorteknologier stærkere i forhold til benzin- og dieseldrevne biler.

Så ville der ikke være brug for et batteritilskud, som Klimarådet foreslår, nemlig et fradrag på 2000 kroner per kWh batterikapacitet.

- Dette er en lappeløsning. Når det er sagt, er det interessant med et teknologifradrag, som der er tale om, når prisen på batteri friholdes for registreringsafgift. Det er et relevant fradrag, siger Lærke Flader.

Fjern minimumsafgift

Hun er også glad for forslaget om at fjerne minimumsafgiften på 20.000 kroner, som skader elbiler, der kører langt på omregnet liter.

El brandbeskattes

Derimod er hun imod Klimarådets tredje anbefaling til politikerne om, at de undlader at forlænge afgiftsgodtgørelsen for strøm til bilopladning. Det er ensbetydende med dyrere strøm.

Elafgiften er tre gange højere i forhold til benzin/diesel, fremhæver Lærke Flader.

- Vi anbefaler at sænke elafgiften, så den svarer til afgiften på diesel/benzin per energienhed, mens Klimarådet vælger per kilometer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093