23948sdkhjf

Hurtigtørrer fra Nexa

Ny klarlak tørrer hurtigt og uden, at det går ud over kvalitet eller glans.
TØRRETID For ikke lang tid siden præsenterede Nexa Autocolor deres nyeste skud på stammen til sortimentet af premium-klarlakker. Det skete i form af den nye P190-8000 Express Plus klarlak, som tørrer på kun fem minutter ved 60 grader celsius, eller på 20 minutter ved en temperatur på 40 grader. Den nye lak giver værkstedet mulighed for enten at mindske tidsforbruget per reparation, eller så kan der opnås betragtelige energibesparelser i kraft af, at lakkens bage-temperatur er kraftigt reduceret. Men ønskes det, kan bagetiden helt udelukkes, for klarlakken kan lufttørre på 90 minutter.

Højeste kvalitet
I sig selv er en klarlak, der tørrer på bare fem minutter ikke noget epokegørende og unikt. Men det er set, at andre produkter har opnået en lave tørretid på bekostning af kvalitet, klarhed og en begrænsning på hvor store reparationer, der kan foretages. Men sådan forholder det sig ikke med Express Plus klarlakken, for den har i kraft af en ny sammensætning samme høje kvalitet, som de premium-klarlakker, der allerede findes på markedet og dermed tilbyder den samme glasklare farve og høje glans.

Minus sprøjtestøv
Udover en flot glans tørrer den nye klarlak også anderledes. I praksis betyder det, at der kan lakeres en hel kabine fuld af dele, eller foretages meget store reparationer, uden at sprøjtestøvet sætter sig i de dele, der allerede er malet. Kombinationen af fleksible tørretider, brede anvendelsesområder, større produktivitet og større energieffektivitet i værkstedet gør P190-8000 Express Plus et godt bud på langt størstedelen af værkstedets reparationer. På Nexa Autocolors danske hjemmeside kan man let beregne hvor meget tid og energi, der kan spare med den nye P190-8000 Express Plus klarlak. Nexa Autocolor forhandles i Danmark af Scandinavian Paint Solutions.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11