23948sdkhjf

Eksperter i Renault

Det første kuld mekanikerlærlinge med rent Renault-blod i årene har netop afsluttet deres eksamen fra Mercantec i Viborg. Alle ni har allerede fået job efter endt uddannelse.
LÆRLINGE Der var 12-taller på stribe, masser af rosende ord, og ni stolte nyuddannede mekanikere på Mercantec i Viborg i sidste uge. Her stod det første kuld dedikerede Renault-lærlinge med deres eksamensbevis i hånden efter to år, hvor der udelukkende har været fokus på Renault i deres skoleforløb.

De ni nyuddannede mekanikere er resultatet af en målrette strategi fra Renault Danmark om at uddanne særlige mekanikere, der er eksperter i Renaults produkter.

- Vi sælger flere og flere biler, og kravet til ekspertisen på værkstedet stiger. Derfor valgte vi for et par år siden at søsætte dette projekt, hvor vi tager udvalgte lærlinge på vores Renault-værksteder og tilbyder dem en uddannelse, hvor de bliver Renault-eksperter, fortæller eftermarkedschef Lasse Petersen fra Renault Danmark.

Ifølge Renault er satsningen helt rigtig. Både Renault, lærlingene og deres arbejdspladser vinder ved den nye uddannelse.

- Alle ni har sikret sig job efter uddannelsen, hvilket er meget usædvanligt. Normalt er det kun cirka 50 procent af en årgang, der har sikret sig arbejde efter endt uddannelse. Så for lærlingene er det en stor fordel med et dedikeret forløb, fortæller uddannelseschef hos Mercantec Anders Murmann.

Men også for arbejdspladsen er der noget at hente ved at sende deres lærlinge på et dedikeret Renault skoleforløb.

- Efter endt uddannelse har de allerede har to års erfaring med i bagagen i forhold til en nyuddannet mekaniker, der kommer til et Renault-værksted uden forudgående Renault-erfaring. Og det er jo en stor fordel for det enkelte værksted. Jeg vil gå så langt som at sige, at de ganske enkelt er guld værd for virksomheden, fortæller Lasse Petersen fra Renault Danmark, der understreger, at det er de enkelte værksteder, der indstiller lærlingene til uddannelsen.

En af de der har været med til at skubbe på den nye lærlingeuddannelse er direktør Ole Sondrup fra Sondrup Bilcenter i Viby, og han er meget tilfreds med den nye uddannelse.

- Hos Sondrup Bilcenter er vi meget positive over for den nye dedikerede uddannelse. Vi står nu med en yderst kompetent nyuddannet lærling – der har en stor viden specifikt omkring Renault-produkterne. Og når vores lærling Morten Hyttel slutter af med et 12-tal i svendeprøven, så kan man jo ikke undgå at blive lidt stolt på hans vegne – og jeg glæder mig, til at han fortsætter i vores team af dygtige teknikere. Jeg har ligeledes hørt om et meget højt engagement og meget høje kompetencer hos underviserne – så i det hele taget, har jeg kun roser til den nye uddannelse, siger Ole Sondrup. bauer
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125