23948sdkhjf

Elpris til Region Hovedstaden

Region Hovedstadens modtager international pris for sin indsats for elbiler.
MILJØ Region Hovedstaden er national vinder af prisen Energy Globe 2016. Regionen får i dag overrakt prisen for sin indsats for at udbrede elbiler til gavn for miljøet. 1500 projekter er med i konkurrencen, heraf 17 danske.

Region Hovedstaden får prisen for at udbrede elbiler som en del af den grønne omstilling og integrere elbiler med den kollektive trafik. Det er med til at mindske CO2-udledning, støj og luftforurening, fordi elbiler er mere energieffektive sammenlignet med benzin- og dieselbiler. Elbiler har ingen udstødning og ingen direkte CO2-udledning og er samtidig støjsvage.

Om Energy Globe

• Prisen ”Energy Globe – The world award for sustainability 2016” blev overrakt til den danske vinder 31. august ved en ceremoni hos Advantage Austria på Grønningen i København.
• Der er internationalt over 1500 projekter i konkurrencen – heraf 17 danske. Der vil senere blive kåret en international vinder.
• Nationale vindere får overrakt et Energy Globe Award diplom, bliver præsenteret på energyglobe.info og må bruge Energy Globe Award vinderlogoet på hjemmeside mv.
• Region Hovedstaden etablerede Copenhagen Electric i 2013 for en tre-årig periode efter dialog med kommunerne i hovedstadsregionen. Indsatsen blev i 2016 forlænget til 2020.



Formand for miljø- og trafikudvalget i Region Hovedstaden, Jens Mandrup (SF), er stolt over anerkendelsen:

- Omstilling af transporten til at være forureningsfri er en enorm opgave. Men gevinsterne er store både for klimaet og for lokalmiljøet, ikke mindst i byerne. Elbiler er en del af løsningen for at sænke transportens CO2-udslip og reducere luftforurening og afhængigheden af olie.

Turbo på grøn omstilling

Borgere, virksomheder og kommuner kan hente råd og vejledning om elbiler hos det regionale elbilsekretariat, Copenhagen Electric. Sekretariatet står også for fælles offentlige indkøb af elbiler og udbredelsen af elbybiler og eldelebiler.

- Vi arbejder i Region Hovedstaden for at fremme den grønne omstilling i samarbejde med kommuner og virksomheder. Det gavner ikke bare klimaet, men også erhvervsudviklingen, fordi det medvirker til at skabe fremtidens grønne arbejdspladser, siger Jens Mandrup. bauer
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.153