Kør Formel 1 på Fyn
Hos virksomheden Schmiedmann i Odense kan man i den her uge tage en tur i en F1-simulator. Bilen ankom i går og kører frem til fredag.
Vil man ud at køre kan det ske fra i dag, onsdag og til og med fredag den 14/10 2016. Helt konkret kommer man til at køre rundt på Hockenheimring i Tyskland.
Oprindelig lå der et campingvogn-center i den 150 meter lange bygning, som i dag udgør Schmiedmann Odense. Men krisen betød, at centret måtte lukke, og så slog Martin Thorup Andresen til. Afdelingen blev bygget op, så den er delt op i et klinisk-udseende værksted, en salgsafdeling, kontorer, kundeområde og så et lager. Alt sammen adskilt af glas, som er med til at sikre, at man med lidt god vilje kan kigge fra lageret i den ene ende af bygningen og til værkstedet i den anden ende. Derfor har virksomheden god plads til forskellige arrangementer, herunder Formel 1-raceren.
Simulatoren gasser op på Herluf Trolles Vej 15 -5220 Odense SØ.