23948sdkhjf

Ny vicedirektør hos FTZ

Preben Højte afløser Henrik Bøgelund.
GROSSIST FTZ Autodele & Værktøj A/S har netop fået ny vicedirektør, idet virksomhedens CFO gennem de seneste seks år, Preben Højte, er indtrådt i direktionen.

Preben Højte har mangeårig brancheerfaring, idet han tidligere har bestridt jobs som økonomichef hos Hella A/S og A/S Ovethi.

- Med udnævnelsen af Preben Højte som vicedirektør bliver FTZ styrket på finanssiden med en kompetent og stabil økonom med godt branchekendskab, som samtidig kender FTZ indefra, udtaler adm. direktør Michael Juul Hansen.

Afløser Bøgelund

Preben Højtes udnævnelse skete pr. 29. september 2016. Han er uddannet inden for skat og revision og bor i Middelfart.

Direktionen består herefter af adm. direktør Michael Juul Hansen, vicedirektør med ansvar for salg og marketing, Jens Nordestgaard Andersen, og vicedirektør med ansvar for økonomi og administration, Preben Højte.

Preben Højte afløser Henrik Bøgelund som vicedirektør, idet Henrik Bøgelund har fået en mere operationel funktion med ansvar for logistik, supply chain management og lager. Hans nye titel er COO Logistics & SCM.

To milliarder

FTZ er Danmarks største autogrossist med 52 afdelinger og flere end 1100 medarbejdere i Danmark og på Færøerne. Selskabets årsomsætning er på mere end to milliarder kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094