Øget dansk pres kan bane vej for frie bildata
Frie værksteders aktuelle udfordringer kan sikre bedre vilkår for mærkeuafhængige værksteder i samtlige 28 EU-lande.
2
Billeder
Et eksempel på ’connected cars’ er Mercedes Remote Online Services, hvor bilejeren kan koble sig op til sin bil via en smartphone eller tablet og få adgang til et væld af oplysninger og data - samt at finde sin bil inden for en radius af halvanden kilometer.
- I første omgang kan vi bruge disse sager til en henvendelse til konkurrencekommissær Margrete Vestager, og muligvis senere til at føre konkrete sager på EU-retsligt niveau, siger Brigitte Castell.
Lovgivning i fokus
Brancheorganisationen Dansk Bilbrancheråd er medlem af EASRA og har i adskillige år arbejdet målrettet med at sikre det frie værkstedsvalg, og dermed levebrødet for de mærkeuafhængige værksteder. Direktør i Dansk Bilbrancheråd, Erik S. Rasmussen, er vicepræsident i EASRA, og han deltog tidligere på måneden i organisationens årlige generalforsamling. Her var der især fokus på den kommende lovgivning fra EU’s side omkring telematik i biler, og ikke mindst bilejerens adgang til selv at vælge, hvem der skal kunne overvåge bilens systemer.
Virkelighed overhaler jura
På mange måder er virkeligheden overhalet af juraen, når det gælder telematik i biler. I første række er det en udfordring, at bilerne vil generere en mængde data, som skal klassificeres rent juridisk. Det vil sige, at det skal besluttes, om disse data tilhører bilejeren eller ej. Det har især betydning i forhold til de skærpede krav til håndtering af persondata - for er de data, der kommer fra bilen, persondata?
- Det er et svært spørgsmål at besvare, men absolut nødvendigt for at kunne lovgive korrekt på området, siger Johanne Berner Hansen, advokat i Dansk Bilbrancheråd.
I anden række opstår spørgsmålet om, hvorvidt bilfabrikkerne må lukke bilernes telematiske systemer af sikkerhedsmæssige grunde. Bilfabrikkerne udfører traditionelt set et massivt lobbyarbejde i EU og var derfor også først med et notat til EU-kommissionen om, hvor farligt det ville være, hvis systemerne blev åbnet for andre end fabrikkernes egne folk, det vil sige den mærkebundne del af branchen.
- Heldigvis har Kommissionen - anført af konkurrence-kommissær Magrethe Vestager - den holdning, at selvom sikkerheden er vigtig, så er det helt afgørende, at den frie konkurrence sikres, siger Johanne Berner Hansen.
Certificering til værksteder på vej
Helt konkret arbejder kommissionen derfor videre på et tidligere koncept benævnt CERMI, der er en certificeringsenhed. Denne enhed skal - på baggrund af objektive kriterier, såsom pletfri straffeattest og tilstrækkelig uddannelse i henhold til ISO-standard nr. 20828 - kunne certificere frie værksteder til at udføre arbejde på de sikkerhedssystemer, som bilfabrikkerne for tiden kan hindre de frie værksteders adgang til. CERMI har været længe undervejs, men med den fart, som telematikken kommer med, er det bydende nødvendigt, at konceptet sættes i værk hurtigst muligt.