23948sdkhjf

VW indgår milliardforlig i USA over dieselskandale

Volkswagen har fået godkendt en enorm genopretningsplan i USA, der kommer oven på dieselskandalen.
DIESELGATE En amerikansk domstol godkender Volkswagens plan for at rette op på den store dieselskandale, der brød ud i 2015 og truede med at knække den enorme bilfabrikant. Folkevogn, VW, vil bruge i alt 14,7 milliarder dollar, 101 milliarder kroner, på programmet. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Dette forlig kompenserer sagsøgerne i på tilstrækkelig og fair måde, skriver dommer Charles Breyer ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Reuters domstolen i San Francisco, der sidder med sagen, godkendt VW's plan om at købe 475.000 biler tilbage fra kunder, der føler sig snydt.

Der ud over vil kunder, der har leaset VW-dieselbiler kunne opsige deres aftaler gratis og alle vil få en kontant erstatning. Det vil koste i omegnen af 10 milliarder dollar, mens VW vil bruge små fem milliarder dollar på programmer, der skal opveje skaden på miljøet, som selskabets fusk med udledning af skadelige stoffer har medført.

Skandalen brød ud i 2015, da det kom frem, at VW bevidst havde installeret software og udstyr i sine dieselbiler, der ændrede motorens ydeevne, når den blev testet. Det betød, at mens bilerne levede op til miljøkravene, når de blev testet, så gjorde de det ikke i virkeligheden. Derfor udleder de langt flere skadelige stoffer, end de var noteret for. Skandalen, der også er rullet i resten af verden, truede i en periode med at knække VW. Selskabets direktør Martin Winterkorn måtte gå af og selskabets værdi er mere end halveret.

- Godkendelsen af erstatningen er et vigtigt skridt på vores rejse for at rette op på tingene i USA og vi påskønner alle de involverede parters indsats, skriver VW's amerikanske direktør Hinrich Woebcken ifølge AFP.

Med forliget er VW's problemer dog langt fra løst. En række amerikanske delstater har trukket VW i retten, kunder kan fortsat sagsøge selskabet i hele verden, og VW's image har lidt uoprettelig skade.

Kilde: Ritzau

Artiklen er en del af temaet Dieselgate.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11