Solid interesse for garantistempel
Mød 100% Autotjek ved FTZ messen, opfordrer grossisten. Det giver sikkerhed for kvalitet ved køb af brugt bil.
- Sammen vil vi skabe nye standarder i brugtbilsbranchen med en større sikkerhed for kvalitet og garanti, udtaler Claus Dilling, udviklingschef hos FTZ.
100% Autotjek er Danmarks nye kvalitets- og garantimærke for salg af brugte biler, og konceptet har i år en stand på FTZ messen den 9. og 10. november. Her vil 100% Autotjek stå klar og udbrede budskabet om det nye garantimærke og kvalitetsstandarder, som brugtbilbranchen har fået.
Hvad er en 100% Autotjek-bil?
Alle brugte biler med kvalitets- og garantimærket 100% Autotjek lever op til en række leveringsbetingelser, oplyser FTZ.
Der er altid fuld kilometergaranti samt garanti mod skjult restgæld. Brugte biler med 100% Autotjek stemplet har også altid en 12 måneders Autotjek-Garanti på motor, gear og turbo, og der er for kunden mulighed for tillægskøb af en fuld tryghedsgaranti.
Bilen har ud over forhandlerens eget tjek gennemgået en uvildigt Autotjek brugtbilstest hos en synshal. Servicebog inklusive seneste serviceeftersyn ifølge fabrikkens forskrifter følger også altid den brugte bil med 100% Autotjek stemplet.
Hvis bilen har elektronisk servicebog, er der vedlagt udskrift af bilens opdaterede servicehistorie. Endelig er bilen fuldstændig klargjort både mekanisk og kosmetisk.
Hvorfor 100% Autotjek?
- Konceptet 100% Autotjek samler branchen af brugtbilsforhandlere på tværs, fordi de frit kan rådgive forbrugerne om mærke og model uden særinteresser. 100% Autotjek udbyder nye kvalitetsstandarder og garanti, som medlemmernes forretninger lever op til, hvilket skaber tryghed for forbrugerne ved køb af brugt bil, påpeger Claus Dilling.
- Kom ud og mød 100% Autotjek og få en masse information om, hvorfor du skal være medlem og blive en del af Danmarks nye kvalitets- og garantimærke for salg af brugte biler, opfordrer han.
Mere på 100autotjek.dk