23948sdkhjf

Leder: Tid til branchetræf

Motor-magasinets ugentlige leder.
AUTOBRANCHEN HAR ALLE dage været god til at mødes, dyste, handle, udveksle informationer og erfaringer samt markere og fejre. Også til at mødes jævnligt på messer og konferencer. Godt nok afgik den uafhængige autotekniske messe, Autoteknik, som Motor-magasinet gennem flere årtier var med til at arrangere i samarbejde med AUTIG først hvert andet år i Herning og Bella Center, med døden for seks år siden. Autoteknik sluttede af i Fredericia i 2007 og Odense i 2010, mens 2013-udgaven, der skulle arrangeres af andre aktører i kobling med Biler For Alle i Herning, måtte aflyses, da også biludstillingen opgav ævred.

TIL GENGÆLD TOG grossist-messerne over - ikke mindst FTZ Fagmesse - samt konkurrenten au2parts, som nu har arrangeret au2messen fem gange; senest 26.-27. oktober i Messe C i Fredericia - en ny succes, hvilket fem siders reportage i avisen vidner om. Men allerede i næste uge - 9.-10. november - er FTZ klar med deres fagmesse i Odense - ikke mindre end den 15. af slagsen siden begyndelsen i 2002. Det afspejles også i denne fagavis, hvor vi er klar med hele 36 siders særsektion om den kommende FTZ Fagmesse.

OG DA DISSE grossist-messer tiltrækker masser af mekanikere, værksteder, leverandører og autobranchefolk, er Motor-magasinets journalister og salgsfolk - ud over de omfattende omtaler og sektioner - naturligvis også - vanen tro - på pletten i Odense for at følge med i strømmen af nyheder samt få en snak med vores mange loyale læsere.

OG SÅ KUNNE den digitale opkobling, Bilinfo, invitere til forhandlersnak i DR’s Koncerhus i onsdags, hvor 300 fremmødte fik masser af inspiration. Det skriver vi også om inde i avisen. Tak for sidst i Fredericia og København - og vel mødt i Odense.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083