23948sdkhjf

Rul ud i det grønne med kontoret

Nissan e-NV200 WORKSPACe er det fuldt elektriske og mobile kontor.
MILJØ-KONTOR Så er der godt nyt for natur-elskende skrivebordsfolk med tanke for miljøet. Nissan har samarbejdet med den britiske designvirksomhed Studio Hardie om at omdanne nul-emissions-varebilen e-NV200 til et seriøst bud på verdens første fuldt elektriske mobile kontor i en elbil - e-NV200 WORKSPACe.

Dette professionelle kontormiljø på hjul omfatter et integreret folde-ud-skrivebord, touchscreen-pc, trådløst internet, smartphonestyret LED-lys, trådløs telefonopladning, Bluetooth-audiosystem, minikøleskab og en kaffemaskine i baristakvalitet.

I løbet af 2015 voksede antallet af delte og hot-desking arbejdspladser på verdensplan med 36 procent, fordi mindre virksomheder og selvstændige erhvervsdrivende er på udkig efter øget mobilitet og et billigere alternativ til de traditionelle kontorarbejdspladser i centrum af byerne - reelt kan man arbejde på gratis p-strøm, eller køre op til 170 kilometer på en opladning ud i naturen og sidde i det grønne og arbejde. Det mobile kontor kan lade fra nul til 80 procent på blot 30 minutter.

Nissan e-NV200 rummer det bedste fra de to prisbelønnede modeller - Nissan LEAF og Nissan NV200. Frem til nu har koncernen solgt over 250.000 elbiler på verdensplan.






Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093