23948sdkhjf

Årets Ejerleder 2016 har vækstspeederen i bund

Folkene bag Mountain Top Industries ApS, er netop kåret som Årets Ejerleder 2016 hos PwC i Hellerup.
HÆDER Finanskrisen gav ejerlederne og ægteparret Marie-Louise og Lars Bjerg en mavepuster med et fald i omsætningen på 60 procent i deres fælles virksomhed Mountain Top Industries.

Udviklingen blev vendt med en god ledelses- og udviklingsmodel samt et stærkt kundefokus rettet mod ét enkelt kundesegment, hvilket i dag har ført til en position som markedsleder i Europa. De seneste seks til syv år er det gået stærkt med væksten, og virksomheden med hovedsæde i Frederikssund har ottedoblet sit bruttoresultatet siden 2009, mens antallet af medarbejdere er steget fra 20 til 170.

- Vinderen har formået at overleve nogle hårde år under krisen, og efter en stor indsats, hvor der blev skåret ind til benet forretningsmæssigt, har de kunnet accelerere ud af krisen med fuld fart. Tillykke til Marie-Louise og Lars Bjerg, der er velfortjente vindere af Årets Ejerleder 2016, siger Jesper Møller Langvad, partner og SMV-markedsleder i PwC. Han fortsætter:

- Der er tale om en meget spændende virksomhed, som er modnet til vækst gennem stærke processer og uddelegering af ledelse. Og vækstpotentialet er fortsat markant - ikke mindst internationalt.

Kundefokus er opskriften

Hos Mountain Top Industries søger man hele tiden at optimere den værdi, som kunden oplever. Derfor er kundefokus og -tilfredshed ikke kun i fokus til direktionsmøderne, men i ligeså høj grad omdrejningspunktet for medarbejderne i produktionshallen.

- Marie-Louise og Lars Bjerg har skabt en virksomhed, hvor høj kvalitet, kreativitet og effektivitet er i højsædet. Med en stærk forståelse for vigtigheden af et tæt kundesamarbejde og en innovativ ledelse har de skabt et reelt væksteventyr og er de helt rette vindere af Årets Ejerleder 2016, siger Mogens B. Sørensen, regionsdirektør i Nykredit.

Hos Dansk Erhverv ser man vinderen af Årets Ejerleder som et fantastisk eksempel på, at stærke kundeforhold og høje vækstambitioner betaler sig. Og ambitionerne for fremtiden er der fortsat. Mountain Top Industries vil fordoble omsætningen i de kommende tre år ved at satse på det asiatiske og australske marked. På sigt drømmer ægteparret også om at indtage USA.

- Mountain Top Industries har vendt modgang til medgang og kan fremvise imponerende vækstrater i en meget konjunkturfølsom branche. Det har krævet hårdt arbejde, et dedikeret fokus på kunderne og et stort drive. Vinder af Årets Ejerleder 2016 kan derfor uden tvivl inspirere andre ejerledede virksomheder til at skabe vækst og arbejdspladser, der kan komme hele Danmark til gode," siger Sigurd Schou Madsen, politisk konsulent i Dansk Erhverv.

Det er PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, der står bag prisen, som uddeles for 13. gang. Ved regionskåringerne uddeles i hver region en pris til Årets Ejerleder og en temaprisvinder. De syv regionale vindere gik videre til landskåringen, som fandt sted den 10. november hos PwC i Hellerup. Juryen bestod af repræsentanter fra Dansk Erhverv, Nykredit, PwC og sidste års vindere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093