23948sdkhjf

Rattet rundt med motorsporten

Nyt fra sportens verden i ind- og udland - se også de selvstændige billedtekster
EFTER MÅNEDERS SPEKULATIONER kunne Kevin Magnussen forleden offentliggøre, at han skal køre for det amerikanske Haas Formel 1-team efter en sæson med indædt kamp for Renault og en besværlig racer. Han bydes velkommen af sin kommende teammakker, Romain Grosjean, der håber, at Kevin Magnussen kan være med til at skubbe Haas-teamet i den rigtige retning med erfaring fra først McLaren og senest Renault. Grossjean ligger som nummer 13 i serien med 29 point. På Interlagos-banen i Brasilien var Kevin Magnussen søndag utilfreds med rødt regnflag og safetycar men sluttede på en 14. plads og har, inden sæsonens sidste løb, scoret syv af teamets otte point i VM, så han nu ligger som nummer 16 i stillingen.

AS MARKETING ER NU DISTRIBUTØR af tyske Eibach undervogne i Danmark. Det gælder også det professionelle program til motorsport, hvor Eibach er leverandør til Audi DTM, Formel 1 Redbull og mange flere. Fjedrene udformes efter kørerens specifikationer og krav.

DEN KOMMENDE WEEKEND er nogle af Danmarks bedste racerkører igen i aktion på højeste niveau. Det gælder finaler om VM i langdistanceløb og karting; begge dele på Bahrain International Circuit i ørkenstaten af samme navn. Det er rent dansk i front i kampen om FIA World Endurance Cup for GTE Drivers. Makkerparret Marco Sørensen/Nicki Thiim fører med 12 points, og er til start for det danske Young Driver Aston Martin-team i GTE Pro klassen. Young Driver AMR er samtidig i spidsen i kampen om FIA World Endurance Trophy for LM GTE Pro teams. Her er føringen dog blot to point foran nærmeste forfølgere. Nicki Thiim/Marco Sørensen kan afgøre det egen fordel, hvis holdet bliver nummer tre eller bedre. Det vil i givet fald blive det bedste resultat nogensinde for et dansk hold i GT-racing.

OGSÅ MICHAEL CHRISTENSEN er til start i Bahrein i klassen for Porsche med sin sædvanlige makker, østrigeren Ricard Lietz. Det har ikke været en nem sæson for Porsche, der om kort tid præsenterer afløseren for dette års model med sigte på WEC 2017. I klassen LMGTE Am er der også gode chancer for dansk metal. David Heinemeier Hansson er inden løbet på en delt tredjeplads i kampen om FIA GTE Endurance Trophy for AM-kørere. Løbet køres lørdag den 19. november, med start kl. 14 dansk tid. TV2 Sport viser alle seks timer fra løbet, mens Eurosport sender de sidste tre timer. På fiawec.com livestreames og bringes optakt med mere.

OTTE AF DASU’S UNGE TALENTER var lørdag den 12. november samlet til sæsonens sidste træningssamling under ledelse af sportspsykolog og mentaltræner Nikolaj Korsgaard.

SIDELØBENDE MED WEC-LØBET køres finalerne fra torsdag til lørdag i de to mest prestigefyldte karting kategorier i FIA/CIK regi på Bahrein-banens kartingbane, og begge har unge danskere i favoritroller. Sidste års junior-europamester Christian Lundgaard er i denne sæson rykket op i seniorklassen OK og regnes, på trods af en lidt svingende sæson, blandt favoritterne. Den 15-årige østjyde kører for Ricciardo-teamet, der har Formel 1-stjernen Daniel Ricciardo som en af ejerne. Dette års sølvvinder ved EM for juniorer, Noah Watt, er ligeledes blandt de absolutte favoritter i OK Junior. Noah (Tony Kart) har haft en stærk sæson med flere internationale løbssejre, og både han og Lundgaard lagde vejen forbi da DM i deres respektive klasser blev afgjort i Vojens i august. Og begge kunne efter løbet kalde sig dansk mester 2016. Blandt de cirka 150 deltagere i de to klasser er også en tredje dansker, Magnus Kriklywi, der spås gode chancer for en finaleplads i OK Junior. Finalerne køres lørdag aften, efter afslutningen på WEC, i kunstigt lys. Løbene kan følges live på cikfia.com.

DASU AFHOLDER SIT ÅRLIGE repræsentantskabsmøde lørdag den 19. november i Idrættens Hus, Brøndby.

SILK WAY RALLY FRA MOSKVA i Rusland til Xian i Kina 7.-22. juli 2017 er åben for tilmeldinger, hvis man har eventyrblod, en sej rallybil og pengepungen i orden. Indtil 10. januar med reduceret fee - 1. juni slutter registreringen.

Audi afslutter en æra i bilmærkets historie på lørdag den 19. november med farvel til WEC og Le Mans sportsvogne efter 106 sejre i 186 løb gennem 18 år og en række racerbil-ikoner såsom R8 over Audi R10 TDI og Audi R15 TDI til Audi R18. I stedet vil Audi fra 2017 engagere sig i den rent elektriske racerløbsserie FIA Formel E, da det ligger i tråd med, at bilmærket fra 2018 vil lancere en række elbiler.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11