Reparationsgrænsen må følge registreringsafgiften
Hvis bilafgifter nedsættes, må omstridt grænse op.
- I mange år har vi fået tudet ørerne fulde af Skatteministeriets sang om, at en lavere reparationsgrænse ville koste et trecifret millionbeløb, fordi der ville blive solgt færre nye biler, hvis flere blev repareret. Vi har samtidig hørt igen og igen, at bilerne skulle skrottes ved skader på 65 procent, fordi man ellers reparerede i registreringsafgiften, hvilket godt nok er et søgt argument, men ikke desto mindre det der er blevet brugt, udtaler han.
Udhuler argument
Sidste år blev registreringsafgiften nedsat med 30 procent-point i toppen, uden at reparationsgrænsen blev flyttet. Direkte adspurgt i et paragraf 20-spørgsmål måtte Skatteministeriet anerkende, at det medførte, at reparationsgrænsen blev ti millioner kroner billigere at hæve ved en lavere registreringsafgift. Eller sagt med andre ord, så kommer der færre penge i kassen, når man fra lovgivernes side kræver en bil skrottet og erstattet af en ny, når der ikke er nær så meget afgift på.
- Hvis regeringen igen nedsætter registreringsafgiften, vil det blive billigere at hæve reparationsgrænsen, men det vil også endnu engang udhule argumentet om, at man reparerer i registreringsafgiften, for den vil udgøre en stadig mindre del af bilens værdi, siger Mads Engberg.
Logisk følge
- Derfor må det nødvendigvis være sådan, at hvis registreringsafgiften nedsættes, så skal reparationsgrænsen sættes tilsvarende op. Det er den eneste logiske følge af Skatteministeriets egen måde at tænke og regne på, og ellers vil en nedsættelse af registreringsafgiften udløse et boom i antallet af biler, der skal skrottes i stedet for at blive repareret, mener Mads Engberg.