23948sdkhjf

Dansk generalsekretær for 50.000 værksteder

SKAD-direktør Thomas Krebs i spidsen for den internationale organisation AIRC International.
INDSIGT En enstemmig bestyrelse i AIRC International har valgt danske Thomas Krebs som chef for verdens største brancheforening indenfor lak, karrosseri og køretøjsopbygning.

Thomas Krebs, der er direktør i danske SKAD, brancheforeningen for lak- og karrosseri, har stillet sig til rådighed for posten fra 1. januar 2017 indtil midt 2018 efter den afgående generalsekretær, der går på pension med udgangen af året.

Thomas Krebs har siden oktober 2010 været bestyrelsesmedlem i AIRC, og har gennem disse seks år kunnet skabe en stor vidensbank og netværk over hele Europa, som SKADs danske medlemsvirksomheder i dag nyder godt af. Ydermere har han fungeret som intern rådgiver for flere lande og har håndteret AIRC presse og kommunikation i nogle år.

- Vi er meget stolte af, at netop vores direktør er blevet udpeget af AIRC bestyrelsen til at varetage denne prestigefulde position. Det viser, at vores arbejde ikke kun værdsættes af vores medlemmer, men også af hele AIRC, der omfatter cirka 50.000 værksteder, udtaler SKAD-formand Henrik Reinhard Hansen.

Thomas Krebs føler sig helt klar til at påtage sig opgaven, der naturligvis medfører mere arbejde, men som også tilfører merværdi for SKAD-medlemmerne.

- Jeg er speciel glad for muligheden for at kunne samarbejde med europæiske nøglepersoner indenfor branchen. Herunder den tidligere chef for Solera Audatex, som i dag varetager jobbet som direktør af vores engelske søsterforening. Vi får også forbedrede muligheder for at samle ekspertviden på lakerings- og karrosseriområdet. Ydermere giver jobbet som generalsekretær ekstraordinær god indsigt i forhold i branchen på europæisk plan, som man normalt ellers ikke kommer i nærheden af, siger Thomas Krebs.



Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109