23948sdkhjf

Kræfterne bag fagmessen

Stort arbejde i at få den årlige messe til at spille år efter år.
MESSETEAM - Endnu en veloverstået messe er forbi, og vi er utroligt stolte over at kunne se tilbage på to hektiske dage i Odense Congress Center, hvor både stemningen og humøret var i top - og en god summen af fagsnak fyldte alle hallerne, lyder meldingen fra Jeanette Møller Hindsgavl, marketingkoordinator og teamleader hos FTZ i Odense.

- Vores gode sammenhold samt gode samarbejde, vi har i FTZ, gør, at vi endnu engang har kunnet slå dørene op til en fagmesse, som vi håber har modsvaret forventningerne. Der lægges rigtig mange kræfter i messearbejdet, og der ligger en lang forberedelse og en masse timers arbejde forud for messen. Kræfterne bagom messen er ikke altid synlige, og derfor skylder vi at sætte ansigter på dette fantastiske team, som sætter alle kræfterne i gang, tilføjer hun.

Stolt

- Vi har et stærkt messeteam, som hvert år sætter gang i "hjulene", og som følger opgaverne til dørs. De er dygtige og kompetente til at tage ansvar og få tingene til at spille maksimalt. Det gør sig gældende både i form af udarbejdelse af messematerialer, selve markedsføringen, planlægningen i forhold til lageret og vareflow, personaleplanlægningen, være "man-on-the-spot" og koordinering af de mange opgaver og ressourcer, som messen kræver for at lykkedes, siger Jeanette Hindsgavl.

- Jeg er utrolig stolt over at være en del af dette team, som ved siden af deres daglige arbejde ligger alle deres kræfter i at få messen til at lykkedes og gå op i en højere enhed. Uden deres engagement kombineret med den støtte vi får fra alle vores øvrige kollegaer såvel i huset som rundt i landet, ville det ikke være muligt at skabe de optimale rammer og hvert år slå dørene op til endnu en FTZ Fagmesse, udtaler Jeanette Hindsgavl og bemærker:

- Når vi når torsdag aften, er messen ikke afsluttet fra messeteamets side af, men så starter et messe-projektet op igen med evaluering og forberedelse til næste års messe - en messe som vi alle glæder os til at forberede igen. Så fra os er der kun tilbage at sige: Vi ses til næste år den 8. og 9. november 2017 i Odense Congress Center.
Læs mere om: FTZ
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11