23948sdkhjf

Bøf og ny bilteknologi

Au2part inviterede 120 kunder på mad og workshop hos Autobranchens Udviklingscenter i Frederikshavn.
VIDEN 120 bilfolk fra det nordjyske kunne forleden nyde en dansk bøf med bløde løg hos Autobranchens Udviklingscenter, mens snakken gik livligt henover bordene inden fire workshops i værkstedet efter middagen. Arrangementets vært var au2part i samarbejde med Autobranchens Udviklingscenter, der sammen stod for det faglige indhold om PicoScope, generel viden om el- og hybridbiler samt en introduktion til at arbejde med radar.

Indehaver af au2part i Aalborg, Peter Pape, var efter arrangementet en tilfreds mand.

- Vi ville gerne vise autobranchen i Nordjylland nogle af alle de nye produkter, vi har på hylderne, og hvor avancerede de faktisk er. Det er godt at give folk lidt kendskab til udviklingen og lade dem vide, hvor de kan henvende sig, når de skal til at arbejde med teknologierne, sagde Peter Pape efter arrangementet.

ElektroPartner fra Grindsted var inviteret med for at vise radar-teknologi og hvordan man kalibrerer en radar. Autobranchens Udviklingscenters folk formidlede deres store tekniske viden i nogle af de andre workshop - de er generelt godt informerede om, hvad der rører sig på markedet, og hvad branchen efterspørger.

Faglærer Mads Budolfsen, som koordinerede arrangementet, fortæller, at man hos AUC gerne giver en hånd til denne type events:

- Vi samarbejder bredt med aktørerne i autobranchen, og au2part er et af de firmaer, der altid gerne vil fortælle om deres produkter. Vi har den tekniske viden, og hjælper gerne med at introducere nye teknologier og produkter i vores netværk, der jo glider behageligt ned til en dansk bøf med bløde løg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112