23948sdkhjf

Magnussens tidligere chef kvitter Renault

Frederic Vasseur forlader Renault efter at have hjulpet holdet i dets comebacksæson i Formel 1.
RACE Formel 1-holdet Renault skal finde en ny teamchef forud for 2017-sæsonen.

Det franske hold oplyser, at man er nået til enighed med Frederic Vasseur om at slutte samarbejdet efter blot en enkelt sæson i Formel 1.

Det skriver motorsportsmediet autosport.com, der henviser til en meddelelse fra Renault.

I 2016-sæsonen fungerede Vasseur som Kevin Magnussens nærmeste chef.

- Efter at have brugt sæsonen på at genetablere og genopbygge Renault i Formel 1 er Renault og Frederic Vasseur blevet enige om at gå hver til sit med øjeblikkelig virkning, lyder det fra Renault.

Det er uenighed om fremtidens vej i Renault, der har ført til bruddet.

- Der var for mange forskellige syn på fremtiden, og derfor giver det mening for mig at gå på dette tidspunkt. Hvis man vil køre i Formel 1, skal man have en enkelt leder, ellers arbejder man for langsomt, siger Vasseur til autosport.com.

På en præsentation af holdets nye racer i februar vil man også præsentere den fremtidige sportslige struktur på holdet.

Frem til det tidspunkt er det Jerome Stoll og administrerende direktør Cyril Abiteboul, der leder Magnussens ekshold.

Kevin Magnussen har ligeledes forladt Renault i sæsonpausen. Han er skiftet til det amerikanskejede Haas-hold.

Kilde: Ritzau

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141