23948sdkhjf

Værksteds-certifikat hæver kvaliteten

Forsikringsselskaberne kræver i stigende grad certificeret kvalitetsstyring, og også importørerne er begyndt at stille krav til pladeværkstederne.
KS 2000 Hos Peugeot-forhandleren Brian Madsen A/S er man gearet til at leve op til fremtidens kvalitetskrav med et mærkat som KS 2000 Karrosseri-certificeret. Mange er allerede certificerede, og nu kommer Brian Madsen A/S’ to forretninger også til.

Forleden overrakte teknisk konsulent i AutoBranchens VidenCenter, John Milton, certifikatet til værkstedschef Kim Madsen.

- Pladeværkstedet er et overset område hos mange, men det er en vigtig afdeling hos os. Derfor har vi valgt at blive KS 2000-certificeret for at sikre høj kvalitet hele vejen gennem processen, fra kunden afleverer bilen, under hele reparationsarbejdet på både pladeværksted og autolakerer, til bilen står flot og præsentabel, når kunden henter den igen, forklarer indehaver Kim Madsen.

Peugeot-forhandleren i Slagelse, som også har en filial i Ringsted, bliver drevet af brødrene Brian og Kim Madsen, som ved siden af bilforretningen også er aktive rallykørere med flere danmarksmesterskaber bag sig.

- Når vi kører rally, kører vi for at vinde. Når vi driver virksomhed, gør vi det for at være de bedste. Det ligger i firmaets dna, fortæller Kim Madsen.

Vindermentaliteten har de taget med i forretningen, og det afspejler sig også, når arbejdsprocesserne skal optimeres.

- Vi var i forvejen arbejdsmiljøcertificeret, så vi er vant til at sætte arbejdsgange i system, og vi videreudvikler os hele tiden for at gøre os bedre. Med KS 2000 får vi en kvalitetssikring, der gør, at hver enkelt medarbejder tager ansvar for sit område, og vi kan sætte ind der, hvor vi oplever fejl, så vi på den måde hele tiden kan hæve overliggeren en smule og blive bedre, siger Kim Madsen.

Brian Madsen A/S har op mod 1600 skadede biler igennem værkstedet om året. Forsikringsselskaberne kræver i stigende grad certificeret kvalitetsstyring, og også importørerne er begyndt at stille krav til pladeværkstederne.

- KS 2000 hjælper værkstedet med at få overblik over afvigelser og giver redskaber til at håndtere forsikringsselskaberne på en professionel måde. Kvalitet og sikkerhed er de to ting, der vægter højest, og som certificeret værksted har du noget at stå imod med, hvis taksatoren stiller krav om forkerte dele eller forkerte reparationsmetoder, siger John Milton fra AutoBranchens VidenCenter.

- Vi kan bruge certificeringen til at vise forsikringsselskaberne, at vi har et højt kvalitetsniveau på vores pladeværksted, men mest af alt har vi valgt at blive KS 2000-certificeret for at dygtiggøre os selv. Det skulle gerne komme kunden til gode i sidste ende, slutter Kim Madsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.198