23948sdkhjf

Grossist med nye skiver i programmet

Au2parts er blevet lagerførende af bremseskiver fra OE producenten Zimmermann.
UDVIDELSE Som en af de eneste blandt de store bremseskiveproducenter står tyske Zimmermann bag hele processen i samme land, idet bremseskiverne både er udviklet, testet og produceret i Tyskland. Støbeprocessen, slibningen, udboringen og coatningen foregår i hjemlandet i henhold til de strenge kvalitetskrav, som bilfabrikkerne stiller, anfører au2parts, der nu bliver lagerførende af produkterne fra Zimmermann, der er OE leverandør. Zimmermann producerer også sportsskiver, både til motorsport og til tuning. På dette område er tolerancen lav, og denne knowhow videreføres til produktionen af de skiver, som au2parts nu er blevet lagerførende af til eftermarkedet. I opstartsfasen er det på udvalgte referencer, men hele vareprogrammet bliver kontinuerligt udviklet og udvidet.

Bremseskiverne er lagt op på både CAC´s nye store hovedlager i Brabrand samt på lageret i Glostrup, og skiverne findes i au2parts’ webkatalog under "bremsedele".

- Med vores udvidelse af bremseskiveprogrammet fra Zimmermann kan vi hos au2parts fremadrettet tilbyde et bredt sortiment og et program, der tilgodeser ethvert behov for kvalitetsskiver. Zimmermann vil sammen med vores eget brand, Prorep, komplimentere hele vores skive program, siger Thomas Sardemann, indkøber ved au2parts.

I mere en 50 år har sydtyske Zimmerpann udviklet og produceret højkvalitets bremseskiver til bilproducenterne som førstegangsmontering og til det frie eftermarked. I de seneste 10 år har Zimmermann samarbejdet med det tyske prøveinstitut, TÜV, der medvirker til at sikre, at de bremseskiver, der bliver udviklet og produceret, lever op til de samme standarder som førstegangsmonterede skiver.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096