Debat: Vores genbrugsbranche kan genopfinde sig selv
OMSTILLING Der var en gang i en ikke så fjern fortid, hvor et autoophug bestod af en stor hal med et væld af forskellige dele, der var mærket op i kategorier uden større detaljeringsgrad. Udenfor på pladsen stod en masse mere eller mindre adskilte biler, og derfra blev dele ofte afmonteret og solgt uden at blive lagerført i processen.
Kontakten til autoophuggeren skete typisk via telefon eller personligt fremmøde, og priserne på delene var noget, man talte om.
Markedets behov, krav og adfærd har dog ændret sig markant gennem de sidste 5-10 år, og faktisk en hele del hurtigere end mange autoophuggere, hvilket er blevet tydeligt i form af en meget segmenteret branche.
Hvor størstedelen af autoophuggerne tidligere var forholdsvis ens, ses nu en opdelt branche.
Segmenterne
I den ene ende findes en stor gruppe i form af de klassiske ophuggere, der gennem samarbejde på tværs, mindre IT-løsninger og en basal tilstedeværelse på nettet, har formået at opretholde deres eksistensberettigelse. Denne reaktive tilgang til markedet gør, at dækningsgraden kun med næb og kløer kan holdes positiv.
I den anden ende finder vi nogle få virksomheder, der har omfavnet de nye krav markedet stiller, og specialiseret sig i et eller meget få bilmærker, implementeret IT i vid udstrækning og imødekommer det meget krævende marked i form af omfattende webløsninger og en global tankegang. Her ses positive og stigende dækningsgrader.
Mellem disse to yderpunkter er der en slags ingenmandsland, hvor biler, der tidligere blev hugget op, nu i højere grad bliver eksporteret. Årsagen til det er bl.a. at bilerne er blevet mere komplekse, og en traditionel tilgang til ophug er derfor ikke længere nok til at forblive profitabel. Hvis man tager de fremsynede briller på, er der dog mange oplagte muligheder at forfølge, så branchen som helhed kan genopfinde sig selv, og dermed begå sig på fremtidens marked:
1. Forsikringsselskaberne råber på at flere autoophuggere leverer lagerlister til Autoflex, så de nemmere og hurtigere kan formidle brugte dele til reparation af skader (krav til lagerhåndtering og IT).
2. Kundernes købsadfærd kræver større tilgængelighed og synlighed, da de forventer at de kan finde en given del på nettet uden nødvendigvis at skulle kontakte en eller flere ophuggere (krav til webløsninger)
3. Kundernes kvalitetskrav nødvendiggør en øget mærke-specialisering, da det ikke længere er nok at have "en BMW E36-starter" på hylden (krav til viden, data, erfaring m.m.)
4. Den stigende konkurrence fra OE/OEM/AM-leverandører gør at prissætningen skal være lige i skabet for at kunderne vælger en brugt del.
4. Skrappere miljøkrav fordrer at en større procentdel af bilerne genanvendes, i stedet for at skrottes (krav til special-viden om og indsigt i mærker)
- Kundernes tålmodighed (eller mangel på samme) gør at leveringstiden skal være på højde med nye varers leveringstid, og de skal have den rigtige del første gang (krav til lager, logistik, OE-numre).
At tage fat på alt dette på én gang, er for mange en for stor mundfuld, men med den nødvendige viden om muligheder og værktøjer, bliver det mere overkommeligt at begynde rejsen mod ny storhed for branchen.
Det vigtigste krav til alle autoophuggere er dog at tage en beslutning, om man vil være specialist, skrothandler eller fortid, for det er de eneste tre kategorier, der vil eksistere fremover.
Henrik Sørensen
Ejer af virksomheden KOED
