23948sdkhjf

Debat: Mobil miljø-kontrol er nødvendig i Europa

Branchedirektør mener, at vi på miljøspørgsmålet har meget at lære af USA.

VI HAR MODTAGET I de senere år har der været en stor debat om emissionerne fra køretøjer. Der har i Europa været et stort fokus på dieselbiler, som har haft vanskeligt ved at leve op til de laboratorietest der dannede grundlag for typegodkendelsen.

VW er naturligvis det oplagte eksempel, men andre producenter har ligeledes haft udfordringer i denne henseende. Derudover har man udfordringer med såkaldte "Ad Blue Killers" som særligt er blevet populært blandt østeuropæiske lastbilchauffører og som forøger udslippet af NOx partikler betragteligt. Endelig har Motor-magasinet senest fortalt om katalysatorer som ikke lever op til de ønskede krav.

På baggrund af disse sager har EU et stort fokus på området og der foregår en stor debat omkring mulige kontrolforanstaltninger for at sikre, at de seneste års skandaler ikke gentager sig.

Som omtalt i en artikel fra Ingeniøren d. 3. april har EU-Parlamentet gennem lang tid undersøgt, hvordan der kan være så stor forskel mellem laboratorietest og test under reel belastning. Samtidig har man fokuseret på den fuldkomne mangel på kontrol fra medlemslandene, som har betydet, at det tilsyneladende var amerikanske forskere som fandt ud af, hvad der egentlig foregik i forbindelse med VW skandalen.

I virkeligheden er sandheden, at det var europæiske forskere som ved hjælp af målinger ved vejsiden med såkaldt Remote Sensing fandt nogle uregelmæssigheder fra visse dieselbiler, som ingen tilsyneladende kunne forklare. Disse forskere anvendte et amerikansk måleudstyr til at foretage et mindre antal målinger som viste disse uregelmæssigheder. Men de europæiske målinger var langt fra nok til at få et retvisende billede af, hvor udbredt uregelmæssighederne var. Derfor måtte man vende sig mod USA for at få hjælp.

Hvordan kunne USA?
I USA har man gennem de sidste 20 år udført et meget stort antal målinger af emissioner fra køretøjer under reelle driftsforhold ved hjælp af Remote Sensing, altså når bilen kører på vejen og ikke mens den står i tomgang eller står på et rullefelt. Disse former for test foregår i flere stater, hvor luftforureningen overskrider nogle bestemte grænseværdier. Kort fortalt måler systemet køretøjers emissioner mens de kører på vejen og dermed belaster motoren. Systemet kan måle op til ét køretøj pr. sekund og testen er verificeret i både USA, Europa, Kina m.fl. De målte værdier er meget troværdige, faktisk bruges systemet i USA som en erstatning for et egentligt syn og til at udstede bøder og krav om reparation af køretøjer som overskrider de enkelte staters grænseværdier.

I en stat som Virginia som ligger lige syd for Washington, måles over 36.000 køretøjer om dagen. 70-80 procent af disse målinger er så gode, at de kan danne grundlag for bøder og som erstatning for et syn på et værksted (i USA fokuserer et syn næsten udelukkende på forurening og ikke som i Europa på sikkerhed). Ingen ejere modtager dog nogen form for belønning eller straf med mindre der foreligger minimum tre verificerede målinger af køretøjet indenfor en bestemt tidsperiode.

Da man udover Virginia også foretager målinger i flere andre stater, betyder det, at man i USA har over seks millioner målinger af køretøjers emissioner om året. Selvom dieselmotorer i personbiler i USA kun udgør tre procent, giver den enorme mængde af målinger et langt bedre grundlag for at kunne udtale sig om flåder af køretøjer med en tilstrækkelig statistisk sikkerhed. Det var derfor naturligt at de europæiske forskere henvendte sig til deres amerikanske kollegaer for at bede om hjælp.

De europæiske forskeres målinger kombineret med de amerikanske data dannede grundlag for, at forskere på Virginia Tech senere kunne finde en sammenhæng mellem visse bilmodellers emissioner og så en kreativ omgang med bilernes motorstyring når bilerne var inde til test i Europa.

Hvad kan vi gøre i Europa?
Der findes allerede nu forskellige målemetoder til at definere, om et køretøj har en for høj udledning af skadelige stoffer i udstødningen. Den mest præcise er en metode som kaldes PEMS (Portable Emissions Measurement System). PEMS er en metode, hvor man monterer måleudstyr på det pågældende køretøj for så at lade udstyret måle køretøjets emissioner under drift. Typisk måler man køretøjet i to til fire timer for at fastslå, om køretøjet har forhøjet udledning. Systemet er meget præcist, men desværre også langsommeligt at anvende samt omkostningstungt når man ser på, hvad det koster at få et stort antal af målinger. Skal man overvåge køretøjers emissioner med denne metode vil man i praksis kun kunne måle på mellem to og tre biler om dagen.

Det vil derfor være oplagt at benytte Remote Sensing som faktisk er det system som i USA bliver anvendt i flere stater til at fastslå omfanget af skadelige stoffer i emissionerne fra køretøjer. Dette system er næsten lige så præcist som PEMS, men systemet kan til gengæld måle langt flere køretøjer på meget kort tid. I Virginia måler man med 12 måleenheder og hver enhed kan levere 2-3.000 valide målinger pr. dag. Da man i EU gerne ser en kontrol af alle typer køretøjer og naturligvis i særlig grad biler med dieselmotorer kræver det, at der foretages mange målinger for at man kan få et statistisk sikkert grundlag at bedømme bilerne ud fra.

I øjeblikket er flere firmaer og forskere i gang med at lægge pres på deres nationale politikere for at få EU til at benytte Remote Sensing som overvågningssystem I Skandinavien varetages arbejdet af NEQ ApS, som er en privat virksomhed fra Ishøj og af IVT, der er et miljøinstitut fra Göteborg som har arbejdet med bl.a. luftkvalitet og måling af køretøjers emissioner i over 20 år.

Håbet er, at politikerne på baggrund af de hidtidige resultater vælger at kontrollere den reelle udledning af skadelige stoffer fra køretøjerne der hvor det virkelig gælder: ude i virkeligheden De seneste års skandaler bør betyde, at politikerne også vælger en løsning, hvor producenterne ikke skal undersøge sig selv via interne kontrolfunktioner, men overlade dette til eksterne parter.

Christian Rud Ingvardsen,
Direktør hos Christonik ApS

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111