23948sdkhjf

Goodyear bygger ud for 482 millioner

Moderne dækproduktion handler i høj grad om ’on demand’, hvor leverancerne og ressourceforbruget er mere intelligent.

AUTOMATISERET Selv om det er meningen, at der skal produceres 50.000 dæk årlig på Goodyears nye anlæg i Luxembourg, så kræver det stadig mere intelligent styring af processen. Især når bilproducenterne fortsat udvider deres modelomfang, hvilket er noget, som også har betydning for dækbranchen. Det skriver Goodyear i en pressemeddelelse.

Den nye produktionsfacilitet, der efter planen åbnes i 2019, kommer til at ligge tæt på Goodyears innovationscenter i Luxembourg og virksomhedens testbaner. Virksomheden investerer sammenlagt 482 millioner kroner i den nye produktionsfacilitet, som samtidig skaber omkring 70 nye fuldtidsstillinger.

Den teknologi, der benyttes i Mercury-produktionsprocessen, er blevet udviklet og testet over de seneste fem år på Goodyears innovations- og udviklingscentre.

Den såkaldte Mercury-proces omfatter højautomatiserede, gensidigt forbundne arbejdsstationer, der benytter avancerede produktionsteknologier til effektivt at fremstille førsteklasses dæk i mindre partier "on-demand" med henblik på udskiftning af dæk for OE-kunder, lover Goodyear.

- Mercury vil fremme vores Connected Business-model, som strømliner alle vores processer - lige fra produktionshallen til forbrugerne, som vælger Goodyear online og i detailbutikkerne, udtaler Richard J. Kramer, der er bestyrelsesformand og direktør hos Goodyear.

Goodyear beskæftiger omkring 65.000 personer og har 47 produktionssteder i 21 lande verden over.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094