23948sdkhjf

Mikrobilsalget bragede frem inden nye afgifter

Den politiske debat om bilafgifterne gav usikkerhed og resulterede i et lavt bilsalg i september. Årets salg er sat tilbage, melder bilimportørerne. Men mikrobilsalget blev fordoblet.

DØDVANDE Usikkerheden om de fremtidige bilafgifter satte sit præg på bilsalget i september, hvor registreringsafgifterne var genstand for politisk forhandling i fire uger frem til 21. september. Tal fra De Danske Bilimportører viser, at der blev solgt 14.371 personbiler i september. Det er en tilbagegang på 22,2 procent i forhold til de 18.477 solgte biler i samme måned sidste år.

Tallene viser, at der, under den politiske debat, først og fremmest blev solgt biler, hvor en eventuel prispåvirkning ville blive minimal. Samtidig er der efter 21. september solgt mange af de mindre bilmodeller, som ville stige i pris fra 3. oktober, når de nye afgifter trådte i kraft. Således skete der i september en fordobling af mikrobilsalget, der blev mere end fordoblet med hele 46 procent mod normalt cirka 20 procent.

Den overordnede tendens har ellers gennem snart længere tid været, at danskerne, i nogen grad, køber biler, som er et til to numre større, typisk i SUV/crossover segmentet, mens bilerne i mellemklassen (C segmentet) og de store biler i D segmentet stort set fastholder deres andel.

- Vi havde gerne været foruden den offentlige debat om nye bilafgifter og den store usikkerhed, som den skabte blandt køberne og forhandlerne. Nu er der endelig skabt ro om afgifterne, hvilket betyder, at vi nu forventer at se en stigning i efterspørgslen igen. Vi forventer fremadrettet at se et stabilt marked med de nye afgifter, der nu er trådt i kraft, siger Gunni Mikkelsen, direktør for De Danske Bilimportører og fortsætter:

- De nye bilafgifter vil få kunderne til at se på lidt andre typer biler end hidtil. Erfaringen fra de seneste afgiftslettelser viser, at kunderne holder deres bilbudget, så med generelt lavere afgifter forventer vi fokus på de lidt større biler. I den nye aftale er brændstoffradraget blevet justeret, så det bedre kan betale sig at købe en bil, der kører langt på literen. Derfor forventer vi også en drejning i retning af mere miljøvenlige biler, ligesom biler med mere sikkerhedsudstyr vil blive prioriteret højere.

Det lave salg i september betyder, at bilsalget i år indtil nu ligger på niveau med samme periode sidste år. Igennem det meste af 2017 har salget ellers været højere end sidste år. Det samlede bilsalg fra januar til og med september er på 168.675 mod 168.468 i 2016.

Varebiler også afgiftsramt

I september kom der 2981 nye varebiler på vejene. Det er 10 procent flere end de 2701 i september sidste år, men 7,3 procent færre end de 3215 varebiler i august. Aftalen om nye bilafgifter kom i den sidste uge af september også til at påvirke varebilerne, idet aftalen også omtaler varebilernes afgiftsforhold. Det var med aftalen ikke klart hvilke regler der gælder for varebiler fra 3. oktober, hvilket påvirkede salget den sidste uge negativt, vurderer DBI.

Set over årets ni måneder er der i år solgt 26.776 varebiler mod 27.867 i 2016, og der er således et mindre fald på 3,9 procent. Efterspørgslen, som de seneste år har været konstant stigende, er fladet ud det seneste år og ser ud til at være stabiliseret, men er fortsat på et rigtig pænt niveau. Aftalen om nye bilafgifter forudsætter at afgifterne for varebiler vil blive ”neutrale”, men med elementerne fra personbilerne forventes det, at det formodentlig vil betyde ændringer, der medfører ændret efterspørgsel blandt type og modeller af varebiler, mener DBI.

Gang i miljøbilerne

 Der kom i august mere gang i elbilerne med 181 nye elbiler på vejene mod blot 167 frem til august, og i september kom der yderligere 89 til. Således er der solgt 437 nye elbiler fra januar til og med september i år, mod 681 samme periode sidste år. Årsagen til det stigende salg skyldes en opdatering af elbilaftalen, der blev indgået i foråret og som trådte i kraft i juli. Afgiftsdebatten i september har højst sandsynligt også haft indvirkning på salget af elbiler, melder DBI.

De nye bilafgifter for personbiler påvirker generelt set også elbilerne. Afgifterne på elbiler er under et 5-årigt indfasningsforløb, og mange af elbilerne betaler i dag slet ikke eller blot en meget begrænset afgift. Derfor ser det umiddelbart ud som om, at elbilerne næsten ikke påvirkes af afgiftsnedsættelserne, og prisforskellen mellem en konventionel bil og en elbil er således reduceret, melder DBI.

Lastbiler på uændret niveau

Salget af lastbiler blev på 451, og dermed stort set det samme som de 441 i august. Det er 9,1 procent under sidste års 496 i september. Således ligger lastbilsalget, med 3354 efter september, stort set på samme niveau som sidste års 3780. Salget af lastbiler har været stigende siden 2010 og har de seneste to år stabiliseret sig på nogenlunde dagens niveau. Hovedparten af lastbilerne er over 16 tons og udgør ca. 90 procent af salget.

Segment sep 2017 sep 2017 okt 16-sep 17 okt 15-sep 16
A: Mikro                      5.646 39,3% 19,4% 20,2%
 - VOLKSWAGEN UP!, CITROEN C1, TOYOTA AYGO        
B: Lille                      3.639 25,3% 27,7% 27,6%
 - PEUGEOT 208, VOLKSWAGEN POLO, TOYOTA YARIS        
C: Mellem                      1.831 12,7% 19,9% 19,5%
 - VOLKSWAGEN GOLF, OPEL ASTRA, SKODA OCTAVIA        
D: Stor                        903 6,3% 9,5% 10,2%
 - VOLKSWAGEN PASSAT, MERCEDES-BENZ C-KLASSE, AUDI A4        
E: Premium                    150 1,0% 2,2% 1,5%
 - MERCEDES-BENZ E-KLASSE, AUDI A6, BMW 5'ER        
F: Luksus                      4 0,0% 0,1% 0,1%
 - JAGUAR XF, MERCEDES-BENZ CLS, MERCEDES-BENZ S-KLASSE        
J: SUV                        1.369 9,5% 13,9% 11,9%
 - NISSAN QASHQAI, RENAULT CAPTUR, RENAULT KADJAR        
M: MPV                        573 4,0% 5,9% 6,6%
 - VOLKSWAGEN TOURAN, FORD C-MAX, TOYOTA VERSO        
S: Sport                      10 0,1% 0,2% 0,2%
 - MAZDA MX-5, FORD MUSTANG, PORSCHE 911        
Øvrige                        129 0,9% 1,0% 0,9%
 - FORD TRANSIT CUSTOM, VOLKSWAGEN CARAVELLE, MERCEDES-BENZ SPRINTER    
El-biler 117 0,8% 0,5% 1,4%
 - RENAULT ZOE, BMW I3, NISSAN LEAF        
I alt 14.371 100,0% 100,0% 100,0%

Top 20 for personbiler, Sep. 2017
Plac. Mærke/model Antal Andel
1 VOLKSWAGEN UP! 891 6,2%
2 PEUGEOT 108 771 5,4%
3 TOYOTA AYGO 741 5,2%
4 CITROEN C1 686 4,8%
5 PEUGEOT 208 515 3,6%
6 SKODA CITIGO 500 3,5%
7 VOLKSWAGEN GOLF 454 3,2%
8 OPEL KARL 419 2,9%
9 HYUNDAI I10 418 2,9%
10 KIA PICANTO 411 2,9%
11 TOYOTA YARIS 401 2,8%
12 RENAULT NY CLIO 340 2,4%
13 NISSAN QASHQAI 332 2,3%
14 SUZUKI BALENO 267 1,9%
15 SEAT MII 262 1,8%
16 CITROEN C3 247 1,7%
17 SUZUKI CELERIO 239 1,7%
18 HYUNDAI I20 220 1,5%
19 OPEL INSIGNIA 219 1,5%
20 TOYOTA AURIS 216 1,5%
  Total top 20 8.549 59,4%
  Øvrige 5.832 40,6%
  Total 14.381 100,0%

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219