23948sdkhjf

Værkstedsfolk sikrer rustbeskyttelsescenter

Dan Olsen og Morten Iversen fra DM Autoteknik har overtaget Roskilde Pava Center.

EJERSKIFTE De to driftige indehavere af værkstedet DM Autoteknik ApS på Håndværkervvej i Roskilde, Dan Olsen og Morten Iversen, har per 1. september udvidet forretningen ved at overtage Roskilde Pava Center, som ligger lige ved siden af.

De to partnere har overtaget rustbeskyttelsescentret fra Heidi Clemmensen, som tidligere overtog det fra sin eksmand. Centret har eksisteret siden 2007. Derimod gik bilpleje-delen konkurs først på året.

Olsen og Iversen sørger også for at Pava Bilsyn fortsætter, idet de forpagter denne del ud til en bilsynsmand fra 1. september.

- Her ønsker vi ikke at blande interesserne. Når det gælder rustbeskyttelse, ønsker vi heller ikke at trække noget ned over hovedet på kunderne - vi vil ikke virke anmassende, understreger Morten Iversen.

Der er da også stiftet et nyt selskab til Roskilde Pava Center, som allerede har fået flere nye bilforhandlere som kunder.

For rustbeskyttelsescentret har de to værkstedsindehavere overtaget værkfører Paw Lund, som har været med på adressen i et års tid, samt en sprøjtemand.

- Ambitionen er at have to faste sprøjtere, og på lang sigt at have to til at sprøjte erhvervsbiler om aftenen og to til at klare privatbiler om dagen, forklarer Morten Iversen.

Lige nu er det planen at håndtere max seks biler om dagen.

Syv mand

Dan Olsen og Morten Iversen etablerede DM Autoteknik i 2009 i den anden ende af Håndværkervej 60 i januar 2016. Værkstedet tæller ud over de to indehavere fire mekanikere og en lærling, som råder over otte lifte og fem gulvpladser.

Værkstedet var i 2010-12 med i Din Bilpartner kæden, men har siden 2014 tilhørt AutoPartner kæden.

Et godt team

Om grunden til, at de to værkstedsindehavere nu også ejer et rustbeskyttelsescenter siger Morten Iversen:

- Vi har nu en størrelse i værkstedet, så vi kan investere os ud af byrden i de to selskaber, og vi ønskede at finde en ny branche-relateret aktivitet.

- Vi har nu præcist de ansatte, vi skal være på værkstedet. Vi har fået et rigtigt godt team, hvor hver enkelt har deres spidskompetencer, og vi kan trygt overlade opgaverne til personalet. Det er sindssygt vigtigt på et værksted, hvor vi har et meget tæt forhold til kunderne, konstaterer Morten Iversen og tilføjer:

- Vi begyndte midt uden finanskrisen i 2009, men de sidste par år er det gået super-godt for os.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095