De frie værksteder kæmper fra Finland til Middelhavet
INTERNATIONALT Dansk Bilbrancheråd har netop været i Paris for at deltage i den internationale bilbrancheorganisation EASRA’s årlige generalforsamling. EASRA står for European Automotive Services and Repairers Association, og organisationen arbejder - præcis som Dansk Bilbrancheråd - for de frie bilværksteders ret til at reparere og servicere på lige vilkår med mærkeværkstederne.
Udover EASRA’s daglige leder Brigitte Castell deltog også en repræsentant, Christian Hottois, fra den franske pendant til Dansk Bilbrancheråd FNA (Fédération Nationale Automobile) samt repræsentanter fra Finlands frie værksteder.
Equip Auto Messen o har 1.200 udstillere fra 34 lande.
Gæsterne kom for at besøge den internationale tredjeparts- og eftermarkedsmesse Equip Auto. |
Databeskyttelse i fokus
På årets generalforsamling var der særligt fokus på den tyske og franske stillingtagen til gennemførelse af den kommende lovgivning for databeskyttelse, herunder ejerskab til data m.v. Et emne, der kun bliver mere aktuelt, når den kommende databeskyttelsesforordning træder i kraft den 1. maj næste år.
I Frankrig er der et system svarende til det danske Autotaks udarbejdet af bilfabrikkerne. Denne løsning benyttes fortrinsvis af den mærkebundne del. Egentlige taksatorer står for at blive afskaffet på grund af fototaksering af alle reparationer op til et bestemt beløb, hvor det er et krav, at det er kunden, der tager billederne.
Fransk forsikring
I Frankrig "slås" forsikringsselskaberne og værkstederne for tiden. Der er nedsat en kommission med repræsentanter for skadesværksteder, politikere, advokater m.v. Formålet er at sikre, at skadesarbejde bliver udført korrekt. I 2016 har kommissionen fungeret godt, idet den politiske formand havde oprindelse på et værksted. Kommissionen har pålagt forsikringsselskaberne at indgå en kontrakt med værkstederne, hvor de - til gengæld for en lavere timepris - sikrer en vis arbejdsvolumen fra det pågældende forsikringsselskab. - noget i stil med, hvad vi herhjemme kalder et fordelsværksted.
Men da der samtidig er et lovfæstet frit værkstedsvalg i Frankrig, hvordan skal forsikringsselskaberne så sikre dette volumen? Den er svær.
Til slut blev det besluttet at tage kontakt til den litauiske interesseorganisation for de frie værksteder, der tidligere har vist interesse for at deltage i kampen for de mærkeuafhængige værksteders rettigheder. Idéen er at lægge ud med et samarbejde og så på lidt længere sigt forhåbentlig byde Litauen velkommen som medlem af EASRA.