23948sdkhjf

Video: Testbil parkerer helt selv i tysk p-hus

Stil bilen ved indgangen til p-huset, og lad den herefter klare resten selv.

PLADS Man ankommer til P-huset og stiger ud af bilen i en drop-off zone. Så åbner man sin parkerings-app på din smartphone og beder bilen om at parkere, hvorefter den triller afsted mod en fri plads helt af sig selv. Når fx indkøbs- eller biografturen så er veloverstået, kalder man så at sige på bilen gennem app’en, hvorefter den selv henter føreren og passagerne ved udkørslen.

Det lyder lidt som en fremtidsfilm, men lige nu er Daimler og Bosch i gang med et forsøg, og allerede i 2018 skal alle Mercedes-ejere med Remote Parking Pilot kunne anvende tjenesten.

I parkeringshuset i Stuttgart arbejder infrastruktur fra Bosch sammen med systemet i Mercedes-bilerne. Sensorer er placeret i parkeringshuset, og de kommunikerer både med bilens styresystem og egne sensorer.

- Selvkørende biler kommer hurtigere, end de fleste har forudset, siger Dr. Michael Hafner, chef for Automated Driving og Active Safety hos Mercedes-Benz Cars og fortsætter:

- Ved at koble de to systemer sammen er det lykkedes at opnå en automatisk parkering langt tidligere end beregnet.

Forsøget, som foregår lige nu, følges nøje af de lokale og føderale myndigheder, og planen er, at det skal tages i brug af kunder i begyndelsen af 2018.

Bosch og Mercedes forventer med projektet at høste vigtig viden, som kan benyttes i fremtidige projekter.

Artiklen er en del af temaet Video.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094