23948sdkhjf

Peugeot på privat-tronen

Peugeot Denmark glæder sig over 1. pladsen inden for salg af biler til private.

BILIMPORT VW blev atter det mest solgte bilmærke i Danmark sidste år - igen forfulgt af Peugeot, som nåede 22.189 solgte personbiler i 2017.

Alligevel kan Interdan-ejede Peugeot Denmark glæde sig over flere aspekter ved 2017-salget:

Peugeot blev således nr. 1, når man ser på salg til private (privatandel og privatleasing), hvor Peugeot nåede 17.153 biler og dermed akkurat slog VW (17.054 biler).

Kun opgjort på salg til private indtog Peugeot 1. pladsen med 13.614 biler, efterfulgt af søster-mærket Citroën med 9.551, mens Suzuki og VW blev nr. 3 og 4.

Peugeot 208 blev desuden den mest solgte model med 9838 enheder, mens 2008 blev den mest solgte i klassen (3330).

Desuden blev 3008 nr. 2 i segmentet med 2432 solgte biler, oplyste Hanne Langsig Sørensen, informationschef hos Peugeot Denmark - K.W. Bruun Import A/S, da importøren holdt nytårskur/pressemøde for de danske motorjournalister den 4. januar i Glostrup.

Mindre bilvaskeri

Hanne L. Sørensen pegede på flere tendenser på det danske bilmarked sidste år: Salget af mikrobiler faldt for 3. år i træk, SUV-bilerne indtog for alvor Danmark, balancen mellem diesel og benzin var konstant og privatleasingmarkedet stagnerede.

Hun nævnte også de første konsekvenser af L4 (den nye registreringsafgiftslov): Mindre "bilvaskeri/leasingfinter" i markedet, stigende salg af større SUV-biler samt kundevalg af højere udstyrsniveau.

- Antallet af privatleasing-biler faldt for første gang i tre år med 2,3 procent. Privatleasing udgør nu 12,5 procent af det samlede salg - i 2. halvår faldt det med hele 21 procent, og efter L4 faldt privatleasing med 62 procent, sagde Hanne L. Sørensen.

Nyt fra Peugeot i 2018

Ny 508 og ny Partner verdenspremiere i Geneve.
Ny 508 SW verdenspremiere i Paris til efteråret.
Partner intro i Danmark før sommerferien.
Ny 508 intro i Danmark til efteråret.
Ny Partner van intro sidst på året.



Model vigtigere end mærke

Om Peugeot Danmarks forventninger til 2018 oplyste hun:

- Markedet er endnu ikke modent til onlinesalg. Vi tror, at der fortsat vil gå nogle år. Til gengæld tror vi på forbedrede digitale services, for eksempel online bestilling af værksted og udvikling af andre convenience services.

- Vi tror også, at flere aktører vil eksperimentere med mobilitetskoncepter, ligesom konkurrencen i branchen skærpes yderligere: Modellerne bliver mere afgørende end mærket, og der vil være mindre loyalitet, vurderede Hanne L. Sørensen.

- Desuden vil det ændrede skalaknæk give langt flere danskere mulighed for at købe en større og mere veludstyret bil. Endvidere vil SUV blive allemandseje og udgøre en tredjedel af markedet, ligesom privatleasing vil falde til en andel på cirka ti procent, tilføjede hun.

Om Peugeots strategi for 2018 fastslog hun:

- Back to basic - salg direkte til kunderne og fortsat fokus på SUV. Desuden skal vores varebilsalg løftes til 8,5 procent (7,6 procent i 2017), og 208 skal fastholde sin position som bestseller. Endvidere skal vi fortsat have en premium strategi for person- og varebiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.222