23948sdkhjf

Kære autobranche, hvad gør vi nu?

Hele værkstedsprocessen skal gentænkes, før branchen kan gøres sig håb om, at kunne tiltrække og fastholde de unge.

DEBAT Gennem de sidste to år har jeg deltaget i flere forskellige forums og branchemøder, hvor fokus har været, hvorledes bilbranchen kan rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft til bl.a. auto- og pladeværkstederne - og bekymringerne vokser fortsat.

Den seneste udmelding fra Dansk Metal i oktober 2017 er, at ledigheden blandt deres medlemmer (mekanikere og pladesmede) fortsat er faldende og er nu på blot to procent eller derunder. Umiddelbart skulle dette være en positiv nyhed, men tallet fortæller samtidig, at branchen nærmer sig en alvorlig mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Fagskolerne melder samtidig om faldende ansøgninger og de har meget svært ved at fylde klasserne op.

Og for det ikke skal være løgn, så forsvinder en stor del af mekanikerne over i andre erhverv som vindmølleindustrien, hårde hvidvareservice m.fl. Brancher som tilbyder andre arbejdsvilkår og muligheder end det bilbranchen til tilbyder.

9.000 mekanikere vil mangle
Denne mangel på mekanikere, smede og selv værkfører skaber naturligvis et fortsat øget lønpres, som smitter af på værkstedspriserne, samtidig med at værkstederne bruger unødigt mange ressourcer på at finde og eller stjæle nye mekanikere blandt kollegaerne.

Og kan forhandlerne ikke skaffe nok kvalificerede værkstedsansatte, så ryger indtjeningsmuligheden for værkstedet.

For selv de fleste nybilsforhandlere er denne indtjening afgørende for at kunne eksistere.

Med en stigende vognpark efter flere års rekordsalg af fabriksnye biler, vil manglende mekanikere og pladesmede allerede fra 2019 betyde en enten dyrere og mere forringet service over for kunderne eller flere værksteds- og forhandlerlukninger. Og i 2025 vil der ifølge Dansk Arbejdsgiverforening mangle godt 9000 mekanikere. Kunderne kommer enten til at vente længere eller køre længere for at få deres bil repareret, hvilket igen vil få betydning for købsadfærd og valg af transportløsninger.

Hvorfor sker denne udvikling?
Der er flere faktorer som spiller ind i denne udvikling. Det kan være sig:

Ny teknologi kræver skærpede matematiske og sproglige færdigheder, som har ændret den tidligere "ideelle" mekanikerprofil, til en mere boglig gruppe.

Forhandlernes egen skyld ved i flere år at have tøvet med at tage nye lærlinge ind.

Forhandlerne/skolerne ikke er lykkedes med at gøre sig attraktive i de mange uddannelsesvalg.

Ingen prestige i at være mekaniker eller pladesmede blandt de unge.

Branchen har, efter mit udsagn, et meget uberettiget dårligt ry. Men ikke desto mindre ligger bilforhandlere - inkl. Autoværksteder næstnederst på troværdighedsskalaen hos forbrugerne - med kun politikerne som mindre troværdige!

Uændret forhold i mere end 30 år
Bilen og dens teknologi har ændret sig radikalt i de 30 år jeg har været i branchen, men det har måden at drive autoværksted på ikke. Dette er, efter min mening, en af de væsentligste årsager til, at branchen har meget svært ved at tiltrække de unge ind til faget.

"En fortsat stiv og forældet hierarkisk proces- og ledelsesform, der er præget en hård tone, lange og til tider mangelfulde kommunikationsveje, utilfredsstillende daglig organisering, og hvor man bliver mere belønnet af rutineserviceopgaver end tekniske kompetence opgaver" er blot nogle af de udsagn som kommer fra mekanikere der har søgt væk fra branchen.

Disse måske lidt karakteriseret scenarie er dog en kendsgerning rigtig mange steder, og de unge hører det fra familie og venner inden de skal vælge en uddannelsesvej. Absolut ikke appellerende.

Nyt og tillokkende
Så selvom vi her befinder os i en yderst spændende branche, hvor bilens og de teknologiske udviklinger bør kunne vække de unges interesse, så skal der også ske en væsentlig ændring i måden værkstederne drives på i dag.

De unges forventninger til deres kommende arbejdsplads er:

  Fede lokaler og fryns.
  En god chef og kollegaer som forstår at rose og anerkende.
  Et job man kan være stolt af - og gerne en titel.
  Tildelt ansvar og gerne i hele processen eller med projektopgaver.
  Fleksible arbejdstider (gerne aften og weekend) for at kunne pleje andre fritidsinteresser.
  Synlige karrieremuligheder med personlig og skræddersyet udviklingsplan.
  Fair og retfærdig løn evt. med bonus muligheder
  Digital hjælp

I forhold til kundernes digitale rejse på salgssiden, er der fortsat store uudnyttede muligheder på værkstedssiden. Dette både over for kunden via de digitale kanaler, men også på tværs af faggrupperne hos forhandleren/værkstedet.

Muligheder som kunne medvirke til at ændre værkstedsprocesserne til mere tidssvarende som med bilens teknologiske udvikling. Digital booking direkte til den enkelte mekaniker, online chat-funktion med mekanikeren, digital selvbetjeningsmodtagelse- og afleveingsterminal (TjeKvik) samt meget mere. Dette vil ikke kun gavne kundefastholdelsen, men også øge tiltrækning og fastholdelse af kompetent arbejdskraft.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094