23948sdkhjf

Del din ladestander

E.ON søsætter pilotprojekt, der kan revolutionere elbilopladning.

ELBILER Energiselskabet E.ON introducerer her i januar måned pilotprojektet Crowd Charging, der skal afdække muligheden for at inkludere private ladebokse i E.ONs offentlige ladenetværk. E.ON har i dag Danmarks største netværk, men for at gøre det nemmere for elbilister at lade deres elbil, åbnes der kortvarigt op for, at private elbilister kan stille deres ladeboks til rådighed for andre.

Danske elbilister kan i dag gøre brug af mere end 2.030 offentlige ladepunkter i hele landet, men det antal kan meget snart stige markant. E.ON, som har mere end 1.300 offentlige ladepunkter i Danmark, åbner midlertidigt op for offentlig adgang til private ladebokse i hele landet, og hvis pilotprojektet går efter planen, vil E.ON kunne fordoble antallet af lademuligheder for elbilister.

Crowd Charging

Crowd Charging-projektet løber i fire uger fra 2. januar frem til og med 30. januar 2018.  

Projektet udføres sammen med Danmarks Tekniske Universitet.
Man kan finde alle de private ladebokse ved at hente E.ONs app, ’E.ON Drive’, i App Store eller Google Play. Her fremgår ladeboksene som en del af E.ONs offentlige ladenetværk.  

Man skal være kunde hos E.ON for at kunne benytte de private ladebokse i forsøgsperioden.  

Man betaler samme pris, når man oplader på de private ladebokse, som man gør i E.ONs offentlige ladenetværk.  


Har overhalet tankstationer
- Sidste år overhalede antallet af lademuligheder til elbiler antallet af tankstationer. Det var en vigtig milepæl. For at fortsætte den udvikling er der dog brug for at nytænke måden, hvorpå vi oplader elbiler. Vi tror i den grad på, at deleøkonomi også kommer til at spille en stor rolle i fremtidens transport. Det tager vi konsekvensen af og sparker derfor dette pilotprojekt i gang, siger Tore Harritshøj, administrerende direktør i E.ON Danmark og nordisk chef for e-Mobility. Han pointerer, at Crowd Charging har potentialet til radikalt at forbedre mulighederne for elbilopladning i hele Norden.

100 deltagere er blevet udvalgt til pilotprojektet, som kører til og med 30. januar 2018, hvor E.ON-kunder kan oplade på de private ladebokse til samme pris som i E.ONs offentlige ladenetværk. Projektdeltagerne betaler det samme, som de er vant til, og bliver godtgjort for beløbet fra alle "gæsteopladningerne".

I januar indsamler E.ON data om, hvem der oplader samt hvornår og hvor meget, der oplades. Indtil videre i testforløbet kan E.ON dog allerede konkludere, at 80 pct. af deltagerne er positivt indstillet på at få besøg af gæsteopladere - også efter pilotprojektet - når de ikke selv benytter ladeboksen. Efter projektets afslutning vurderes konceptet, og om det skal videreudvikles til en løsning, som elbilister i fremtiden kan nyde godt af.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25