23948sdkhjf

Stor interesse for DM i klimateknik

Nissens melder om et højt antal online besvarelser i indledende runde før finalen i Vejle 14. april - deadline er 16. marts for deltagelse.

KLIMA-DM Der er kommet flere hundrede besvarelser til Nissens DM i Klimateknik, der foregår online, og som har sidste mulighed for deltagelse fredag den 16. marts.

Marketing- og kommunikationschef Jacob Wædeled Smedegaard glæder sig over det store antal deltagere fra den danske autobranches mange værksteder rundt i landet.

- Vi har oplevet en overvældende stor interesse for vores første klimamesterskab med flere hundrede besvarelser, og feltet er generelt rigtig stærkt. Den gennemsnitlige deltager har 17 rigtige besvarelser ud af 24 online spørgsmål, og det anser vi som et rigtig højt antal. Denne quiz er er ikke nem, og man skal have styr på sin viden om klimasystemer for at komme til tops. Så det er rigtig positivt for os her hos Nissens, at niveauet er så højt, siger Jacob Wædeled Smedegaard.

Træning højner niveauet

Han tilføjer, at Nissens årligt træner mere end 2000 mekanikere i klimasystemer til seminarer rundt omkring i hele verden. Og det er tydeligt for Nissens, at de mekanikere, som nu har deltaget i DM i Klimatekniks indledende runde, har et højt niveau, når man sammenligner dem med kollegaer i udlandet.

- Det betyder også, at vi kommer til at have et rigtig stærkt felt af finalister, når vi skyder finalen af på Syddansk erhvervsskole i Vejle lørdag den 14. april. Det bliver spændende at se, hvordan finalisterne klarer sig, når de skal løse diverse klimaproblemstillinger under tidspres. Under alle omstændigheder er jeg sikker på, at vi finder en vinder med evner ud over det sædvanlige, siger Jacob Wædeled Smedegaard.

Tre kompetente dommere

Nissens er samtidig stolt af at kunne præsentere en yderst kompetent jury til at varetage bedømmelsen og vurderinger under finalen.

De tre dommere er Erik Larsen fra AutoVidencenter Vejle, Martin Hansen fra AutoVidencenter Fyn og Patrick Ottesen fra EUC Nord. De tre er alle meget stærke i AC og klimateknik:

● Erik Larsen er underviser med speciale i AC og er uddannet køletekniker. Erik Larsen underviser på efteruddannelsesniveau og er blandt andet underviser for Iveco.

● Martin Hansen er underviser med speciale i AC og har mere end 20 års erfaring med uddannelse på efteruddannelsesniveau. Martin Hansen underviser for tiden for Volvo Cars og har tidligere været en del af dommerpanelet under DM for mekanikere, som Motor-magasinet stod bag sammen med førende tekniske skoler i Danmark.

● Patrick Ottesen er uddannet ved Ford i Skagen i 2013 og har derefter efteruddannet sig som autotekniker og Ford tekniker. Han har siden 2017 arbejdet som underviser og står får AC undervisningen på Autoteknikkeruddannelsen samt hos PSA og Ford.



Fredag den 16. marts er sidste chance for at deltage i online-quizzen ved at klikke  HER Førstepræmien er en tur for to til Formel 1 i belgiske Spa med alt betalt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113