23948sdkhjf

El- og hybridbiler solgte flot i februar

Især plugin-hybridbilerne sælger godt og har på blot to måneder i 2018 overhalet salget i hele 2017.

MILJØBILER Der er kommet mere gang i salget af elbiler, hvilket man kan se ved at kigge tilbage på 2017 som helt år. Her var første halvdel sløv med kun 137 solgte elbiler, mens der i andet halvår blev solgt 561 - en indikation på, at det seneste politiske forlig om elbiler i april reelt er begyndt at virke.

I alt er der i dette års to første måneder solgt 83 elbiler, hvilket må siges at være et godt stykke over de 25, det blev til i de tilsvarende måneder sidste år. I februar blev tallet 47 mod 12 i samme måned 2017.

Opsummeret er meldingen fra bilimportørerne, at kundernes interesse absolut er der.

På den anden hylde af de mere miljøvenlige alternativer har vi hybridbilerne. Dem blev der solgt 658 af. Der kom også 244 nye plug-in hybridbiler på vejene i februar med 30-60 kilometers kørsel på ren el - også kaldet PHEV med kombination af forbrændingsmotor, batteri og mulighed for ladning via et elstik. Det bringer antallet af plug-in hybrider op på 598 alene i januar og februar, hvilket er tæt på de 621 solgt i hele 2017. Faktisk blev det tal slået allerede den 4. marts i år.

Optimale som bybiler

De Danske Bilimportører melder, at et grønt fokus, og efterårets afgiftsnedsættelse, har gjort hybridbilerne populære.

- Vi ser, at udbuddet dels er blevet større, og at bilerne nu er kommet ned i en pris, der er til at betale - det gør dem til et attraktivt og grønnere alternativ. For de danskere, der primært kører korte ture og inde i byerne, kan det sagtens betale sig at vælge en hybridbil, da det er muligt at køre på el størstedelen af tiden. Og med de mange flere ladestationer, vi har set den seneste tid, er det også blevet mere tilgængeligt end tidligere. Vi glæder os derfor til at se, hvordan det udvikler sig over den næste tid, siger direktør for De Danske Bilimportører Gunni Mikkelsen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25