23948sdkhjf

Kulørt hæder til lak-gigant

Axalta vinder pris for at være førende på reparationslakeringsprodukter.

HÆDER Axalta Coating Systems modtog forleden Frost & Sullivan 2017 Market Leadership Award til bilindustriens reparationslakeringsbranche, der anerkender virksomhedens reparationslakeringsmærker Cromax, Spies Hecker og Standox som klassens bedste verden over.

- Axaltas reparationslakeringsvirksomhed og -mærker anerkendes af værksteder verden over som markedets førende, sagde Joe McDougall, Axaltas vicepræsident.

- Frost & Sullivan-prisen, som gives for at være klassens og verdens bedste lakleverandør med hensyn til reparationslakering, bekræfter førerpositionen yderligere. Den minder os om, at for at forblive de bedste, skal vi fortsat dagligt fokusere på at levere varen til vores kunder. Vi er stolte over at differentiere os på vores produkters høje kvalitet samt vores kundeservice. Vi arbejder hårdt på at forbedre os hver eneste dag og på at give vores kunder de værktøjer, de har brug for, for at lykkes. Vores mål er at gøre det muligt for værkstederne at blive hurtigere, mere effektive og have mindre spild, tilføjede McDougall.

360 grader

Frost & Sullivan vurderer mange kriterier ved deres gennemgang af kandidaterne til prisen, herunder produktkvalitet, teknologi, kundeoplevelse, ydeevne, brandstyrke og meget mere. De gennemfører 360-graders undersøgelser, udfører kvalitetskontroller og præsenterer resultaterne for et panel af brancheeksperter.

Begrundelsen for tildelingen af prisen, som kan læses på www.axalta.dk/fsa, peger specifikt på Axaltas fokus på miljømæssig bæredygtighed, innovative træningsmuligheder og produkter, der er designet til at øge produktiviteten på værkstedet som årsager til, at virksomheden fortjener prisen.

Fastholder føring

- I et miljø, hvor kravene til både lakker og bilers reparationslakeringsprocesser ændres løbende, har Axalta fastholdt sin markedsførende position gennem konstant innovation og stærke kunderelationer, siger Christeena Thomas, analytiker hos Frost & Sullivan.

- Vores undersøgelser bekræfter, at virksomheden, med dens brede portefølje af reparationslakeringsprodukter til bilindustrien, effektivt har etableret sit brands image, hvilket styrker den som leverandør af klassens bedste produkter med høj kundeværdi, tilføjer hun.

Axalta Coating Systems omfatter mere end 150 års erfaring inden for lakindustrien, 13.300 medarbejdere og mere end 100.000 kunder i 130 lande.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078