23948sdkhjf

Brugtbilsalg giver få tvister

Mindre end én ud af 1000 solgte brugtbiler ender i Ankenævnet.

KLAGER I Danmark bliver der solgt på den lune side af 500.000 brugte biler årligt. Af dem ender cirka 400 salg i Ankenævn for biler. Det er mindre end én ud af 1.000 - og kun i lidt mere end en tredjedel af dem får forbrugeren medhold.

AutoBranchen Danmarks advokat Lars Ellegaard sidder selv i Ankenævn for biler, og har kigget tallene igennem.

- Det er værd at hæfte sig ved, at salget af brugte biler jo altså er ret højt, og mindre end én ud af 1.000 bilsalg ender i ankenævnet. Det betyder altså, at hvis der er tvister, så bliver de rettet til forbrugerens tilfredshed," siger Lars Ellegaard.

Enkelte medier skrev midt i april, at brugte biler i gennemsnit har fejl for 3.000 kroner. Historierne blev til fordi FDM havde undersøgt omtrent 2.000 brugte biler for fejl.

- Vi skal på ingen måde betvivle, at der kan være fejl på en brugt bil, men det er heldigvis værd at bemærke at forsvindende få giver problemer mellem køber og sælger. Hvis der er fejl på en bil, skal kunden selvfølgelig have det rettet," fortsætter Lars Ellegaard.

Advokaten hæfter sig i øvrigt ved, at mindst halvdelen af alle sager i ankenævnet drejer sig om virksomheder, der ikke er medlem i en af brancheorganisationerne.

- Ydermere viser statistikken også, at virksomheder, der ikke er medlem af brancheorganisationerne er mindre villige til at efterleve ankenævnets afgørelser. Der er således ingen tvivl om, at forbrugerne er bedst tjent med at handle hos en anerkendt virksomhed, der er medlem af en brancheorganisation, siger Lars Ellegaard.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094