23948sdkhjf

Brandfare får BMW til at tilbagekalde 324.000 biler

OPDATERET MED DANSK KONSEKVENS. Efter at over 100.000 BMW-dieselbiler blev tilbagekaldt i Sydkorea, kommer turen nu til Europa.

TEKNIK Den tyske bilproducent BMW tilbagekalder omkring 324.000 dieselbiler i Europa, skriver den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung.

Det skyldes en teknisk fejl, som i Sydkorea har forårsaget brand i over 30 bilers motor.

Det fik BMW til tidligere på året at beordre 106.000 dieselbiler en tur forbi et værksted i Sydkorea. Og nu udvider bilproducenten til også at tilbagekalde biler i Europa.

Det er ikke umiddelbart oplyst, om der har været nogle tilfælde af motorbrand i Europa.

Alene i Tyskland skal 96.300 biler en tur på værksted, skriver avisen.

Modul i bilens udstødning

Det er ikke umiddelbart oplyst, om danske ejere af BMW-dieselbiler også vil få besked om at bestille tid hos mekanikeren.

Problemet skyldes muligvis et modul i bilens udstødning, som skal testes og eventuelt skiftes ud, skriver Frankfurter Allgemeine Zeitung.

Ifølge BMW's egen meddelelse af den 7. august, som Motor-magasinet har modtaget, drejer det sig om et EGR-modul (Exhaust-Gas-Recirculation) til BMW 3 serien, 4 serien, 5 serien, 6 serien, 7 serien, X3, X4, X5, X6 biler med 4-cylinder dieselmotor (produktion fra april 2015 til september 2016) og 6-cylinder diesel motor (produktion fra juli 2012 til juni 2015).

Danske biler

Hos BMW Group Denmark siger PR-chef Mette Bøgeskov Lolholm onsdag morgen kl. 8.30 til Motor-magasinet:

- Jeg afventer en liste fra vores hovedkontor omkring antallet af danske biler. Jeg vender tilbage, så snart jeg modtager informationen.

Kilde: Ritzau

Læs mere om: BMW
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141