Folkeskolen krumtap i nyt erhvervsskole-udspil
Af Kim Lesanner
FAVNENDE Folkeskolen skal i langt højere grad end i dag forberede eleverne på en fremtid på en erhvervsskole. Det er hovedessensen i regeringens udspil onsdag om en styrkelse af eud-uddannelserne, herunder også til autobranchen, der tørster efter lærlinge og veluddannet arbejdskraft.
Udspillet fra regeringen indeholder 55 punkter fordelt på 12 områder og bygger oven på den store erhvervsskolereform fra 2014.
Planen fra regeringen kommer efter, at nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at 27 procent færre elever er startet på en erhvervsuddannelse fra 2014 til 2017. Regeringen er dermed langt fra at opfylde målsætningen om, at hver fjerde elev i folkeskolen i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse. Det gjorde blot 19,4 procent i år.
Alle elever i folkeskolen skal, ifølge udspillet, møde erhvervsuddannelsernes fagligheder som en mere integreret del af skoledagen. Det skal blandt andet ske med bedre fysiske rammer til praktiske fag på folkeskolerne, en obligatorisk prøve i et praktisk eller musisk valgfag og ved muligheden for at tage et valgfag på erhvervsskoler for folkeskoleelever.
- Folkeskolen skal skabe faglige drømme hos eleverne og give plads til, at de, udover dansk og matematik, også kan prøve kræfter med for eksempel service, konstruktion og mekaniske principper, udtaler undervisningsminister Merete Riisager (LA).
Regeringen vil bruge 10. klasse som et erhvervsrettet tilbud til de unge. Der nedsættes et ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvordan det gøres bedst. I dag er det kun hver fjerde elev i 10. klasse, der fortsætter videre på en erhvervsuddannelse. Syddansk Erhvervsskole har gode erfaringer med at være pioner i at drive 10. klasse og dermed rekruttere elever.
Skolehjem og kostophold
Undervisningen på erhvervsskolerne skal gøres mere inspirerende ved eksempelvis flere besøg fra erhvervslivet i timerne. Og står det til regeringen, skal der oprettes flere erhvervsuddannelser i tyndt befolkede områder af Danmark. Blandt andet med skolehjem med kostophold, så unge får mulighed for at bo tæt på erhvervsskolen.
Praktiktilsagn
I de seneste år har der været meget kritik af, at besparelser har ramt antallet af praktikpladser, og at det har gjort det svært for de unge rigtigt at komme i gang med deres erhvervsuddannelse. I følge udspillet fra regeringen skal et såkaldt "nyt praktiktilsagn blandt andet indebærer, at praktikvirksomheder kan give en tidlig tilkendegivelse i 9. og 10. klasse og forud for grundforløbet om en kommende praktikplads til de unge.
Ændring af økonomi
Det udskældte omprioriteringsbidrag har fået kritik for at skære alt for meget på erhvervsskolerne. I sit finanslovsudspil har regeringen lagt op til at forlænge bidraget til også at gælde efter 2021. Men fra 2022 skal pengene føres tilbage til uddannelsesområdet.
Står det til Socialdemokratiet, skal de enkelte uddannelsesinstitutioner friholdes fra de årlige besparelser på to procent om året.
Regeringen inviterer nu hele kredsen af partier bag erhversskolereform og folkeskolereformen til forhandlingsmøde i Undervisningsministeriet.
| Fakta: Sådan vil regeringen få flere elever på erhvervsskolerne
* Folkeskolen skal i højere grad give unge interesse for praktiske fag. Alle elever skal prøve kræfter med teknik, service og konstruktion i folkeskolen. * Alle folkeskoleelever skal udfordres på deres valg af uddannelse og ikke se gymnasiet som eneste mulighed. Lærere i folkeskolens ældste klasser skal være bedre til at åbne elevernes øjne for andre muligheder. * Kommunerne skal have større ansvar for at få unge mod erhvervsskolerne. Hver enkelt kommune bliver forpligtet til at sætte lokale mål for, hvor mange der søger ind på erhvervsskolerne. * Flere unge skal vælge den rigtige uddannelse i første hug. Fra nye 2019 bliver kravene til at komme i gymnasiet hævet, men regeringen er klar til at stramme yderligere, hvis det er nødvendigt for at få flere mod erhvervsskolerne. * 10. klasse skal i højere grad være et springbræt til en erhvervsuddannelse. Regeringen vil nedsætte et ekspertudvalg, som skal komme med anbefalinger. * Erhvervsuddannelser skal have et bedre image, og der skal være mere begejstring for fagene. Blandt andet skal flere gæstelærere undervise på skolerne - for eksempel en Michelin-kok eller en kendt snedker. * Der skal være mere attraktive studiemiljøer på erhvervsskolerne, hvor der bliver taget godt mod nye elever, og der skal være faste traditioner, når man afslutter sin uddannelse. * De unge skal have længere tid til at vælge rigtigt. I dag kan unge, der afslutter 9. eller 10. klasse, starte på grundforløbets første del på en erhvervsskole inden for et år. Vinduet skal fremover være to år. * Der skal være højere kvalitet i undervisning og øget digitalisering. Erhvervsskolerne får tilskud til moderne udstyr, robotter og at styrke lærernes kompetencer på it-området. * Unge skal have større sikkerhed for praktikplads tidligere i uddannelsen. Regeringen vil indføre et praktikpladstilsagn, som forpligter unge og virksomheder til at tale sammen før grundforløbet. * Flere unge skal søge ind på de social- og sundhedsfaglige uddannelser. Kommuner skal kunne få dækket lønudgifter til elever mellem grundforløb og sommerferie. Det skal sikre, at flere får en praktikplads. * Erhvervsskolerne skal have mere frihed, og der skal være mindre bureaukrati. Det skal være lettere for den enkelte skole at oprette nye uddannelser. Kilde: Undervisningsministeriet. /ritzau/ |
