23948sdkhjf

Ajour med batteri-nyheder

Opladning på tre minutter // Johnson Controls trækker sig // Støtte til bipolart batteriprojekt // Ærespris til Exide // Skum-skal beskytte elbilbatterier


Opladning på tre minutter klar

BMW og Porsche har afsløret en ladestation, der kan lade elbilers batteri til 100 kilometers kørsel på blot tre minutter. Ladestationen yder 450 kW - mere end tre gange Teslas ladestandere. De to bilmærker har fået hjælp af Siemens, ladespecialisten Allego og Phoenix Contact E-Mobility. Nu mangler blot, at kommende elbilers batterier - også hvad angår køling under power-ladning - kan matche ladestanderne.


Storaktør trækker sig branchen

Johnson Controls sælger sin Power Solutions, hvis bilbatterier sidder i hver tredje til i verden, til investeringsselskabet Brookfield Business Partners L.P. for 13,2 milliarder dollars. Samtidig trækker Johnson Controls, der er blandt verdens syv største auto-leverandører, sig dermed helt fra autobranchen for at fokusere på ventilation og aircondition til byggebranchen. Johnson Controls indtog auto-industrien i 1978 med købet af batteri-producenten Globe-Union, og syv år senere Hoover Universal og Ferro Manufacturing. Produktionen er i dag 157 millioner bilbatterier årligt.



Lås bilen op med øjet

Tyske Osram har præsenteret en infrarød øjengenkendelse, også kendt fra mobiltelefoner, der kan låse bilen op. Ved at scanne iris, og matche data gemt i bilens hukommelse, kan denne nye "keyless" funktion naturligvis også bruges til personlige indstillinger i bilen såsom sædeposition og displayet.



Støtte til bipolart batteriprojekt

Såkaldt bipolare batterier med seriekoblede celler kan laves betydeligt mindre og lettere end lithium-ion batterier. Den tyske stat har nu givet økonomisk støtte til at opskalere et hidtil lovende udviklingsprojekt mellem interessenterne Daimler, Thyssen-Krupp, ingeniørfirmaet IAV samt Fraunhofer Institut.


Ærespris til Exide

Batteri-producenten Exide har vundet en Golden Arrow 2018-pris i Polen, blandt 142 indstillede virksomheder, for en kampagne, hvor bilejere blev inviteret til en gratis batteritest, der kunne afsløre beskadigede batterier inden vintersæsonen. Kampagnen har øget Exides branding og også givet et betydeligt mersalg - polske bilister skifter ellers ofte bilbatteri selv. Bag æresprisen står den nationale polske marketing-organisation



Skum-skal beskytter elbilbatterier

På Battery Electric Vehicle Architectures Congress Europe 2018 (BEVA) i London den 5.-6. december præsenterede det tyske firma Henkel og RLE International en letvægtskonstruktion i skum og metal til beskyttelse af elbilers batteripakke ved kollision.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.29