23948sdkhjf

Glasvæg har øget kundeindsigten

Kia Brand Store i Odense ville fokusere på kundens serviceoplevelse og indrette en mere effektiv drift. Würth Danmarks afdeling for værkstedsudstyr løste begge opgaver.

OPTIMERING En større kundeoplevelse, bedre medarbejdertilfredshed, øget effektivitet og en styrket bundlinje. Det var de fire succeskriterier, Kia Brand direktør Anders Styrup havde med, da han henvendte sig til Würth Værkstedsudstyr for at få redesignet Nellemanns Kia Brand Store i Odense. Og ønskerne er blevet opfyldt, kan bilforretningen se nu et år efter.

- Vi ville have kunden i centrum og udstråle, at kunden hos os er omgivet af eksperter. Vi ville øge effektiviteten, og vi ville kræse mere for vores medarbejdere. Vi vidste, hvad vi ønskede at opnå. Men vi havde ikke selv kompetencerne til at nå derhen. Derfor gik vi til Würth, der har håndteret opgaven upåklageligt i en tryg proces, siger Anders Styrup.

Flere ambassadører

Nellemann Kia Brand Store i Odense var klassisk opdelt i værksted og kundecenter; to separate bygninger og samtidig to verdener, der ikke mødtes i hverdagen. Det kom de til.

- Der var et oplagt potentiale til at øge kundeoplevelsen og signalere kompetencer ved at vise kunderne lidt af maskinrummet, siger Arne Christensen, chef for Würth Værkstedsudstyr.

Løsningen blev at indrette en komplet testbane med en glasvæg ind til kundecenteret. Her triller alle biler igennem til et dialogtjek med bilejeren, inden servicearbejdet udføres:

- Det giver kunderne en mere positiv opfattelse af vores service og kvalitet og er et vigtigt element i at gøre vores kunder til Kia-ambassadører, siger Anders Styrup.

Øget effektivitet

På værkstedet er tilfredsheden i top. En effektiv indretning og moderne værktøj og udstyr gør en positiv forskel, og det kan man mærke.

- Der er en anden stolthed og nærvær nu, med mere smil på læben. Vi har fået færre kvadratmeter, men de er bedre indrettet og bidrager til en effektiv hverdag, så vi kan køre mere igennem. Vi har opnået alt det, vi håbede på: Øget effektivitet, mere på bundlinjen, glade medarbejdere og tilfredse kunder, fortæller Anders Styrup. 

Om Würth Danmark
Würth Danmark A/S forhandler et bredt sortiment af befæstelsesmaterialer, værktøj, kemiprodukter, lagersystemer, værkstedsudstyr, personlige værnemidler og andet sikkerhedsudstyr til erhvervskunder i auto-, el-, vvs, metal- og træ/bygbranchen samt det offentlige. Virksomheden har hovedkontor og centrallager i Kolding og beskæftiger godt 500 medarbejdere. I 2017 var omsætningen på 760 mio. kr. Würth Danmark A/S er en del af Würth-gruppen, som er repræsenteret i mere end 80 lande. På verdensplan beskæftiger Würth-gruppen 76.000 medarbejdere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094