23948sdkhjf

Superlav luft-løfter

Compac har udviklet en effektiv donkraft, der også klarer sænkede biler.

TRYKLUFT Compac Hydraulik A/S i Juelsminde, som har været producent af hydraulisk værkstedsudstyr siden 1946, har sendt en helt ny model, A1,6T-77 til 1,6 tons, på markedet, som producenten kalder unik.

De senest to år har Compac arbejdet intensivt på udviklingen af den næste generation luftpumpe. Her har kravene været en luftpumpe med et lavt lydniveau, super performance og høj driftssikkerhed, som Compac i en pressemeddelelse angiver kendetegner sine produkter. Konceptet er baseret på en ekstremt lav Compac donkraft med meget lav minimum- og chassishøjde på henholdsvis 7,7 og 12,6 centimeter. Maksimal løftehøjde er 48 centimeter. Lydniveauet er 70 db.

- Vores model ændrer værkstedernes muligheder, når det kommer til løft af lave biler. Tidligere skulle donkrafte til lave biler pumpes manuelt, og typisk kunne man kun løfte ét hjul ad gangen. Denne nye lufthydrauliske Compac donkraft kan lave et hurtigt løft ved et tryk på betjeningsventilen, og på mange biltyper kan den løfte to hjul fri ved blot ét enkelt løft. En løsning der gør, at værkstederne kan løfte langt mere effektivt end tidligere, fortæller salgsdirektør Christian Goth Hartmann. Han tilføjer, at den nye model allerede er leveret til blandt andet Japan, hvor man i høj grad efterspørger effektive løsninger. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093