23948sdkhjf

Skift fjedre uden at demontere akslen

KS Tools har lanceret en fjederspænder til især VW-biler for hurtig udskiftning af fjedre uden risiko for vred, tip eller at fjederen springer ud.

LETTERE Udskiftning af bagakslens fjedre tager ofte lang tid, fordi mekanikeren først skal understøtte, demontere og fjerne akslen. Det er tidskrævende og ikke helt ufarligt, fordi fjederen er spændt, når den er placeret på akslen. Ved hjælp af en ny fjederspænder lover tyske KS Tool hurtig og ganske ufarlig udskiftning af fjederen. For akslen kan nemlig blive, hvor den er.

Som bekendt af spiralfjedre sliddele, og knækkede fjedre er en del af hverdagen på autoværkstederne. Ved nogle akselkonstruktioner er reparationen meget ressourcekrævende, når fjederen er knækket. Nogle gange må mekanikeren løsne diverse tværforbindelser for at få plads nok til at arbejde, når fjederen skal tages ud. Denne fremgangsmåde resulterer desuden for det meste i, at akslen skal justeres, fordi den er trukket skæv. Det koster tid og penge.

Den nye fjederspænder fra KS Tool er særligt velegnet til udskiftning af fjedre på bagakslen på køretøjer fra Volkswagen Group. Værktøjet har to sikringsringe, der fastholder fjedertallerkenen. Det er vigtigt, fordi fjedertallerkenerne fastholdes, uden at de

skrider i fjederspænderen. De kan altså ikke springe ud, tippe eller vride. Denne detalje

gør udskiftningen af fjedre med fjederspænderen særligt sikker, anfører KS Tools.

Værktøjet er velegnet til montering og demontering af spiralfjedre på tvær- og rataksler

i køretøjer fra eksempelvis Mercedes, BMW, VW, Audi og andre producenter.

KS Tools har forbedret fjederspænderen i forhold til den tidligere model. Den har nu en større spændevidde og kan derfor bruges til endnu flere køretøjsmodeller. Med dette værktøj spænder mekanikeren fjederen sikkert i fjedercentrum, og på grund af den kompakte konstruktion er det meget let at positionere fjederen på akslen. Værktøjet kan også bruges ved køretøjer med meget små adgangsboringer. 
 

Tekniske data

● Fjederkapacitet: 95,0 - 220,0 mm

● Maks. drejningsmoment: 100 Nm

● Min. spændevidde: 95,0 mm

● Maks. spændevidde: 220,0 mm

● Maks. fjedertryk: 1600 kg

● Bæreevne: 1600 kg

● Sikkerhed: Overlastsikring

● Vridningssikring

● Sikring af fjederholderne

● TÜV-certifikat

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094