23948sdkhjf

Jan Magnussen: Corvetten kan tåle tæsk

24-timers Le Mans 2019, ikke mere snak - i morgen er det action. Hør hvordan Jan M ser dette års LM.

LE MANS-OPTAKT For knap to uger siden var samtlige af årets Le Mans-kørere ude at vise tænder - årets Le Mans-testdag blev kørt på den 13,6 km lange bane. Vel var det "bare" test; men alligevel: Hurtigst i GTE Pro var Jan Magnussen.

Så Jan: Hvordan er dine chancer i dette års Le Mans?

“De er gode. Og det var de også sidste år. Og året før, hvor vi punkterede og mistede en føring med halvanden omgang tilbage af løbet. Corvette Racing har generelt altid stået stærkt på Le Mans, hvilket simpelthen skyldes, at løbet er teamets ultimative fokus."

"Vi plejer at joke med, at det amerikanske IMSA-mesterskab udelukkende er forberedelse til 24-timersløbet på Le Mans. Og der er faktisk lidt sandhed i det, for programmet blev i sin tid startet fordi General Motors havde et ønske om at slå de europæiske konkurrenter i deres egen baghave."

"Siden 1999 har vi vundet løbet otte gange, og jeg har selv været med til fire af sejrene. Starten på årets IMSA-sæson samt vores deltagelse i WEC-løbet på Sebring viser, at vi også i år har en stærk bil. Og personligt bliver det 21. gang, jeg stiller op til løbet. Så ja, jeg vil betegne chancerne som gode. Men konkurrenterne siger nok det samme."

Hvad er netop din bils største force?

“Den er på mange måder en fantastisk racerbil. Men af forcerne er, at den er solid. Corvetten kan tage nogle knubs og køre videre, som om intet var hændt. Det er en stor fordel i et løb, som alle vil gøre rigtigt meget for at vinde..."

...og Corvettens største ulempe, hvad er den?

“Vi har efter fem sæsoner med C7’eren ikke fundet nogle endnu. Og småtingene er blevet fikset gennem årene. Nogle vil sige, at den er ved at være gammel, men vi vandt IMSA-mesterskabet i efteråret, så dén kan man heller ikke bruge. At bilen er en ældre sag betyder jo også, at vi kender den rigtig godt."

Hvor er dit favorit-sted på Le Mans?

“Vinderpodiet."

Hvem tror du vinder generelt?

“Der er nogen, som mener, at Toyota står ret stærkt igen i år."

Hvem tror du vinder din klasse - og du må godt "stemme" på dig selv!

“Så gør jeg dét! Spøg til side. Man skal altså tro på, at man vinder. Ellers bliver det et langt løb. Vi har de senere år oplevet at mangle fart helt fra de første træningssessions, og på et eller andet tidspunkt må man erkende sine svage sider. Men Le Mans er så meget andet end at sætte en god omgangstid. Vi har set så mange sindssyge ting gennem årene, og vi har selv oplevet at starte fra bageste række og ende med slutte som de første. Når alt det er sagt, så kunne jeg lige så godt pege på alle vores konkurrenter som potentielle vindere, for GTE Pro-feltet er cremen af fabrikshold, og alle kommer velforberedte til Le Mans. Det er derfor, det er så svært at vinde!"

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088