23948sdkhjf

Byens Bilpleje fortsætter med opkøb

TopAutoLak i Vamdrup bliver fra juli måned en del af Byens Bilpleje koncernen, som fortsat har kursen mod vækst.

BILPLEJE Byens Bilpleje har netop indgået en købsaftale med TopAutoLak i Vamdrup, der nu bliver en del af Byens Bilpleje koncernen fra 1. juli. TopAutoLak er en familiedrevet virksomhed gennem 42 år.

- Vi er meget glade for aftalen om at overtage TopAutoLak, som er en veldreven og sund forretning med mange tilfredse kunder, siger Dennis Odgaard, adm. direktør i Byens Bilpleje, og fortsætter:

- Vi kan give de eksisterende kunder adgang til et landsdækkende totalkoncept inden for klargøring, lakering og undervognsbehandling. Det passer fint med, at der er en del konsolidering inden for bilbranchen, hvor bilforhandlerne dækker større og større geografiske områder.

TopAutoLak

TopAutoLak i Vamdrup blev etableret i 1977 af Anna og Arne Clausen.
I 2005 begyndte forretningen et generationsskifte, hvor sønnen Leon Clausen har taget mere og mere over. Forældrene har dog været en del af forretningen med en mindre ejerandel indtil nu.



Medarbejdere og ejer bliver

En væsentlig del af aftalen er, at både ejer og medarbejdere hos TopAutoLak forsætter i Vamdrup afdelingen.

- Vi har fulgt TopAutoLak på afstand et stykke tid, og vi er imponeret af, hvor veldrevet forretningen er, og derfor glæder vi os meget til at fortsætte samarbejdet med både medarbejderne og Leon Clausen, der har ejet forretningen indtil nu, siger Dennis Odgaard.

Det er meningen, at Leon Clausen samtidig med tilknytningen til Vamdrup afdelingen også skal have opgaver på koncernplan hos Byens Bilpleje.

- Der er ingen tvivl om, at vi kan bruge Leons gode energi og kompetencer på lakområdet på tværs af Byens Bilpleje kæden, så der vil han få en særlig rolle i koncernen, siger Dennis Odgaard.

Byens Bilpleje

81 afdelinger fordelt over hele landet
Danmarks største klargørings- og rustbeskyttelesvirksomhed samt landets næststørste lakeringsvirksomhed
Laver 170.000 biler årligt
Omsætter for 330 millioner kroner årligt
Hovedkontor i Fredericia



Fordel for kunderne

Også for Leon Clausen har det været væsentligt, at det ikke bare var et salg, men at aftalen både skulle være en fordel for kunderne samtidig med, at den også kunne være en personlig trappestige på karrierevejen.

- Kunderne får en meget stabil og professionel partner i Byens Bilpleje koncernen. Byens Bilpleje koncernen sætter, ligesom Top Autolak altid har gjort det, kundens behov øverst på agendaen. Det er en meget stærk og dygtig kæde, som kan hjælpe kunderne i takt med, at de vokser sig større og større. Og så får jeg personligt nogle koncern-udfordringer, som vil være med til at videreudvikle mine faglige kompetencer, og det er jeg glad for, siger Leon Clausen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095