23948sdkhjf

Le Mans vil tilbage til virkeligheden

De hurtigste på Le Mans er jo LMP1-bilerne - typen som Tom Kristensen vandt alle sine ni sejre i, typen som Toyota vandt med i år. Men en ny topklasse er på vej.

HYPERCARS De hurtigste Le Mans-biler er blevet for dyre. Desuden har de bevæget sig for langt væk fra "rigtige" biler. Tænk på, at 24-timers løbets dna jo er gadesportsvogne - f.eks. Bentley før Krigen og Jaguar D-Type og Ford GT40 i 60’erne. Og D-Type og GT40 var meget specialiserede gadesportsvogne; men alligevel.

Denne grundidé er blevet overhalet både udenom og indenom de seneste årtier; understreget af de senere års vindere, Audi, Porsche og Toyota. Der er altså ikke megen gadebil over en Toyota TS050 Hybrid, som vandt i år.

Det skal der laves om på. Le Mans vil tilbage til rødderne.

Bilerne i den kommende topklasse, Le Mans Hypercars, kommer i højere grad til at ligne en "rigtig" bil. Først og fremmest i kraft af kabinen, hvor der skal være reel plads til to personer; dernæst får bilerne ikke nær så ekstrem aerodynamik.

- Wow, de kommende hypercars ser bare bragende godt ud, lyder de første kommentarer fra f.eks. eksperten Gary Watkins fra det engelske specialmagasin og -website, Autosport. Og på den måde har den nye formel i hvert fald to ben at stå på; design og en vis genkendelighed.

Hyperklassen åbnes for to typer biler: 1) Egentlige racerbiler, der fra bunden er konstrueret og bygget til klassen - og selv om de altså er racerbiler, skal de ligne hypercars til gaden. 2) Hypercars, der er konstrueret og bygget til gaden - men som til Le Mans er "tunet" til at køre race. En afgørende pointe her er, at disse biler også skal produces som rene gadebiler.

Foreløbig har to bilfabrikker meldt: Toyota og Aston Martin. Andre, der er i spil, men altså ikke har meldt officielt ud, er McLaren, Porsche og Ferrari. Plus, ifølge rygter, også Koenigsegg.

Power kommer fra hybridmotorer - maksimalt 750 hk fra forbrændingsmotoren - mens hybriddelen maksimalt må yde 270 hk. Men vi er altså i 1.000 + hk-land her.

Bilmærker, der har meldt sig klar til den nye klasse 

Toyota // Aston Martin 

Bilmærker, der er i spil, men ikke bekræftet 

McLaren // Ferrari // Ford // Porsche // Koenigsegg 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141