Dyre biler er mest anbefalelsesværdige
UGENS TAL Bilmarkedet er stort - og hvor skal man starte, når man skal investere i en ny bil? Man kan f.eks. starte med at høre sig om i sin omgangskreds for at se, om venner og familie kan komme med anbefalinger. Voxmeter har i denne uge undersøgt, hvilke bilmærker danskerne oftest og mest sjældent anbefaler.
Det ses af ovenstående graf, at det er den dyrere klasse af biler, der tager føringen i feltet for at blive anbefalet. Audi topper med hele 81%, mens BMW og Tesla ligger lige efter med henholdsvis 80,5 % og 80,3 %.
Rækken af mest anbefalelsesværdige biler fortsætter med samme kategori af biler: Alfa Romeo med 75,4 %, Volvo 75,4 %, Mercedes-Benz 74,2 % og Honda 73,7 %.
Disse mærker ligger i bund
Der er ikke en ligeså overbevisende tendens for, hvilke bilmærker danskerne IKKE vil anbefale til venner og kollegaer - og heldigvis for det. Dog er der plads til forbedring for de bilmærker, der scorer lavt. Chevrolet, som ikke længere forhandles i Danmark, tager føringen blandt de mindst anbefalelsesværdige med 49,4 %. Herefter følger Chrysler med 42,1 % og Fiat med 31,5 %.
Med adgang til Voxmeters databank CEM Cars Intelligence kan der dykkes mere ned i data, og mere specifikt ledes efter årsager og sammenhænge.