23948sdkhjf

Corona-smitte sætter firmaer i dilemma

JURAKLUMME: Må arbejdsgivere videregive oplysninger om, at en medarbejder er smittet med corona til kollegaer og myndigheder?

JURA Ingen science fiction forfatter kunne være kommet op med et plot, som det, vi aktuelt oplever i Danmark og i verden. Og så ovenikøbet lige oveni fredag den 13.

En usynlig fjende hærger som en ustyrlig hvirvelvind over hele kloden og spreder skræk i enhver afkrog. Et Danmark, der er lukket ned, er katastrofalt for mange brancher, men i bilbranchen har vi dog den absolutte fordel, at vi - I - er hjørnestenen i mobiliteten i Danmark.

Corona-virus indebærer mange nye ting - blandt andet brugen af hjemsendelser i bilbranchen.

Normalt er dette begreb forbeholdt de udendørs håndværksfag, hvor vejret kan have stor betydning for, om arbejdet kan udføres.

Samme hjemsendelsesmulighed kan anvendes, hvis der er arbejdsmangel, men det er efterhånden en sjælden blomst, fordi det har gået rigtig godt i dansk erhvervsliv.

Corona-hjemsendelser

Hjemsendelse på grund af arbejdsmangel er imidlertid netop det, der i Corona-tiden kan anvendes. Hjemsendelse kræver hjemmel - dvs. at det er aftalt på forhånd med medarbejderne, og det er det faktisk i en lang række overenskomster.

Det interessante ved hjemsendelsen er, at den kan foregå uden løn, hvis der er hjemmel til det.

Regeringen har allerede nu repræsenteret en række hjælpepakker, herunder med lønkompensation for de virksomheder, som ønsker at fastholde deres ansatte, men samtidig skal se på bundlinjen og forsøge at komme fornuftigt ud af den nedlukning af Danmark, som blev påbudt onsdag den 11. marts.

Den lønkompensation vil støtte virksomhederne, og allerede nu kan vi se en stor interesse for anvendelsen af ordningen. Så må tiden vise, om regeringens foreløbige beregninger af, hvor mange medarbejdere, der i alt vil blive søgt kompensation for.

Et andet nyt - og ret banebrydende - instrument, er der åbnet op for, at arbejdsgivere, der har Corona-ramte medarbejdere, herunder karantæne-ramte medarbejdere kan få refusion for sygedagpengesatsen fra 1. fraværsdag.

Tilsvarende kan arbejdsgiveren selv få dagpenge, hvis han bliver syg eller må gå i karantæne.

Der er ingen tvivl om, at disse - sammen med de øvrige tiltag, der forhåbentlig (når denne klumme trykkes), også er blevet kombineret med en hjælpepakke direkte til de selvstændigt erhvervsdrivende - tiltag vil hjælpe med at holde hånden under både virksomheder og medarbejdere.

GDPR nok en gang

Imidlertid er d4er en række underliggende regler, som man som arbejdsgiver også skal huske at overholde. Især påkalder GDPR - og persondatalovgivningen i det hele taget - sig opmærksomhed; og desværre ikke på den positive måde - medmindre man er jurist... og måske lidt nørdet...

I disse tider er det åbenbart, at arbejdsgivere har et klart og udtrykt behov for at vide præcis hvorfor en medarbejder er syg.

Det skyldes først og fremmest hensynet til virksomheden, de øvrige medarbejdere (og deres familier), kunderne, samarbejdspartnere, mester selv m.v.

Det skyldes imidlertid også hensynet til, at arbejdsgiver kun kan få sygedagpengerefusion fra 1. fraværsdag, hvis medarbejderen er syg på grund af Corona-virus eller i karantæne herfor.



Under normale omstændigheder er alle oplysninger om sygdom følsomme - lige fra ligtorne over hæmorider til forkølelser. Oplysninger om Corona-virus er ingen undtagelse.

Behandlingen af sådanne oplysninger, dvs. noteringen af, at medarbejderen har Corona-virus, kræver derfor et samtykke eller en anden særlig hjemmel. Anden særlig hjemmel kan være arbejdsgiverens arbejdsretlige forpligtelser.

Specifikt i forhold til afskaffelsen af sygedagpengeperioden er det anført i bemærkningerne til lovforslaget, at arbejdsgiverens hjemmel til at behandle oplysningen om sygdommen består i, at arbejdsgiver skal kunne fastslå sin egen retsstilling - dvs. fastslå, om han - som arbejdsgiver - har ret til at få refusion for sygedagpenge.

På denne måde undgår arbejdsgiveren at skulle indhente udtrykkeligt (skriftligt) samtykke fra medarbejderen forud for indhentelsen af oplysningen om, at medarbejderen har (eller ikke har) Corona-virus.

På samme måde vil arbejdsgiveren kunne videregive oplysningerne om sygdom hos en medarbejder til i hvert fald de øvrige medarbejdere med afsæt i, at disse kan have et legitimt, sagligt og nødvendigt behov for at blive oplyst herom, så de kan træffe deres egne forholdsregler.

Samtykke kan trækkes tilbage

Som arbejdsgiver kan man vælge - for en sikkerheds skyld; om man vil - at skrive et samtykke ind i den tro- og love-erklæring, som kan indhentes på den medarbejder, der er fraværende på grund af Corona.

Et samtykke er dog problematisk på den måde, at det skal kunne trækkes tilbage, og det er lidt vanskeligt, hvis man som arbejdsgiver først har iværksat en refusionsanmodning for sygedagpenge.

I forvejen er det - mildt sagt - bøvlet med Corona, og det er helt sikkert, at når vi blander persondata (og håndtering heraf), men har arbejdsgiver en stille stund, så er det oplagt at få skrevet et par ord ned omkring håndteringen af Corona i forhold til persondata. Så er det da klaret, når hverdagen igen bliver normal - på et tidspunkt.

Artiklen er en del af temaet Corona og konsekvenserne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141