23948sdkhjf

Bilpleje-gigant udvider igen

Byens Bilpleje.com udvider i Nordjylland med et nyt centralt autolakeringsværksted.

AUTOLAK Danmarks største kosmetiske bilplejekæde skifter gear i Nordjylland med et nyt autolakeringsværksted, som skal servicere koncernens ti værksteder i regionen.

I begyndelsen af maj skal et helt nyt centralt autolakeringsværksted på 500 kvadratmeter stå klart i Nørre Sundby, som skal sikre leverancer og kvalitet til Byens Bilplejes nordjyske kunder på autolakering.

- Indtil videre har vi benyttet os af dygtige underleverandører på lakeringsområdet, men det kræver en hel del logistisk planlægning. Og det har til tider været en flaskehals under spidsbelastninger i forhold til at sikre hurtige leveringstider til vores kunder. Derfor har vi besluttet at bygge vores eget topmoderne autolakeringsværksted, som bliver omdrejningspunktet for vores ti klargøringsværksteder i Nordjylland, siger Henrik Rasmussen, partner hos Byens Bilpleje.com.

Flere farver på én gang

Det nye autolakeringsværksted kommer til at ligge på Sundsholmen lige ved siden af Limfjordstunnelen på Nørre Sundby-siden.

Autolakeringen får god plads og kan sagtens håndtere alle opgaver op til de helt store kassevogne, oplyser en pressemeddelelse.

Bygningen er i gang med at få installeret det mest moderne malerudstyr, som kan klare flere farver på én gang, og værkstedet bliver i det hele taget bygget optimalt til opgaverne.

10.000 biler i Nordjylland

- Sidste år kom der cirka 10.000 biler igennem vores afdelinger i Nordjylland, så derfor bliver vi nødt til at have stor kapacitet og eksempelvis være i stand til at male flere biler ved siden af hinanden. Derfor glæder vi os rigtig meget til at blive klar, så vi kan blive endnu mere effektive overfor vores kunder, som i høj grad er bilforhandlerne i Nordjylland. Kvaliteten og leveringssikkerheden er i højsædet hos os. Vi bliver aldrig bedre end vores sidste anmeldelse, understreger Henrik Rasmussen.

Søger et lakteam lige nu

Byens Bilpleje.com søger aktuelt to dygtige medarbejdere til det nye autolakeringsværksted, som gerne må være klar til at gå i gang allerede nu.

- Vi kommer til at få drøn på lige fra begyndelsen, så vi har behov for dygtige og effektive medarbejdere. Til gengæld kan vi love, at de ikke kommer til at kede sig, og de får de helt optimale rammer at starte op i. Så alle interesserede kan blot kontakte mig, siger Henrik Rasmussen.

Koncern vokser fortsat

I øjeblikket er Byens Bilpleje.com Danmarks største klargørings- og rustbeskyttelseskæde samt landets næststørste lakeringsvirksomhed.

- Det er strategisk vigtigt for Byens Bilpleje, at vi kan styre vores kvalitet og leveringstider, så vi kan leve 100 procent op til vores kunders forventninger. Vi oplever en stor stigning på efterspørgslen på lakering. Derfor kommer vi også til at få flere autolakeringsværksteder i de områder, hvor det giver god mening i fremtiden, siger Kim Mølgaard, COO hos Byens Bilpleje.com.

Byens Bilpleje

85 afdelinger fordelt over hele landet
Danmarks største klargørings- og rustbeskyttelseskæde samt landets næststørste lakeringsvirksomhed
180.000 biler klargøres om året
Omsætter for over 300 millioner kroner årligt

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.266